Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Texas Rovers (01-03-2012 14:59:35)
Kenneth K. Kreiberg #5298, reg. fyn
Jeg har en lille historie fra det virkelige liv, som desværre skuffer mig utroligt meget:

En af mine meget gode venner har en lille datter på 3 år, som har fået en tumor i hjernen. Den lille pige er nu blevet opereret 4-5 gange, og har bl.a. fået fjernet selve tumoren, der ifølge lægen var på størrelse med en clementin, indlagt sonder og været i respirator.

For at hun kan blive helt rask skal den lille familie en tur til Houston, på MD Anderson hospitalet, som kan give såkaldte Proton stråler. De rammer kun canceren, og skader ikke det omkringliggende væv, som jo forståeligt nok er meget følsomt, da det er direkte i hjernen.

Staten betaler hele turen for familien, både mor og far, og storesøster på 6 år. De skal så være i Houston i 8 uger, og gennemgå 30 strålinger.

Da Henrik og jeg har gået og renoveret lidt på en 109, tænkte jeg at jeg lige ville skrive til www.texasrovers.com, melde mig på deres forum, og så stille en række spørgsmål, omkring sim-kort, sightseeing osv.
Måske også hjælpe familien med en lille tur ud på de små back roads, som nok kunne være ekstremt interessant.

Jeg oprettede mig som bruger, og sendte samtidig en mail til en af web-administratorer. Jeg hørte ikke noget, og lod der gå et par dage. Jeg prøvede at logge på, men kunne så læse på fejl meddelelsen at jeg skulle forsøge at oprette mig som bruger igen.
Denne gang sendte jeg så en mail til ham der skulle være chef på deres forum.

Reaktionen? Jeg er nu totalt banned for at komme ind på deres hjemmeside. Jeg ved ikke om det 'bare' er min ip-adresse, eller om det er et globalt ban.

Men jeg kan kun sige, at jeg er DYBT skuffet over den reaktion.

Det skal lige siges at jeg ikke nævnte noget om tumor, at jeg ikke søger noget 'charity', men at min ven bare kommer forbi Houston og skal være der i 8 uger.

Jeg håber at hvis det modsvarende skulle ske i Danmark, at der er en der skriver at de kommer forbi i 8 uger, og gerne vil stille et par spørgsmål på vores forum, så modtager vi dem med åbne arme.
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "hovedleje"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.