Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Serie III diesel: ujævn motorgang ved ´høj hastighed´ (29-05-2012 04:39:41)
Jan Østberg #5876, reg. nsj
Tak Niels, for oplysninger om træf rundt omkring, og til dine bemærkninger om forskellige tilgange til LR, herunder specielt veteran- vil jeg gerne føje min egen: eneste off-road jeg praktiserer er når sneploven er kørt fast her udenfor byen og man må udenom - og originalitet/restaurening a la udstilling er jeg heller ikke i nærheden af (selvom jeg i nogle år også var medlem i DVK). For mig er der nærmest tale om et stykke brugskunst - jeg har to seriebiler (109" og 88") som familiens eneste biler, og det jeg lægger vægt på er den uafhængighed der ligger i selv at kunne lave alt og flexibilitet der følger af at bilerne på en lørdag kan omkonfigureres til enhver opgave - egenskaber som jeg kun finder hos serie-landroveren. Selvfølgelig spiller det også en rolle at straffen for at eje dem nedsættes til 1/4 når de er 35 år - ellers ville jeg ikke have råd til to - men det er for mig nærmest fem-seks forskellige biler alt efter hvordan de lige er sat sammen. Og det er samtidig DEN mest miljøvenlige bil man kan have, uforgængelig som den principielt er (var) og med krav til specialistværktøj og -viden der kan opfyldes af, skulle jeg mene, nærmest ethvert smedeværksted i hele den kendte verden. 

Nu bor jeg jo som nævnt under tre km fra Græsted, og jeg ser ikke mig selv passere fx Storebælt alene mhp et træf. Men lad mig tilføje et par ord om Græstedtræffet. Der er efter mit indtryk tale om forskellige publikumsgrupper. I Græsted der der et flot line-up af klassiske biler i flotteste stand og opefter, men træffet har fra sit ophav i kredse omkring dampdrevne maskiner  arvet og videreudviklet en tradition hvor fascinationen af menanikken deles lige umiddelbart af børn og oldinge, såvel som de egentlige 'nørder' og konstruktører/istandsættere. Således er publikum - udover at være STORT, jeg husker ikke lige i skrivende stund hvor stort, også meget blandet. Her er folk der har brugt 28 år på at bygge en dampdreven cykel, og folk der har restaureret en dampdreven lastbil og fragtet den til Græsted. Her er folk der piberygende og iført stråhat passer en fritstående kuttermotor der står og blæser flotte røgringe og lyder .. af noget ingen børn (eller nogen overhovedet) hører nogen steder i dag (foruden masser af kultøg mm.). Der er også et veterantivoli med luftgynger osv., og nogle år dødsdrome. De senere år er der ved siden af træffet et stort kræmmermarked, foruden stumpe- og værktøjsmarked. Og i år børnedyrskue osv., osv. Alt dette betyder at det store antal besøgende omfatter et stort antal mennesker som her møder mange typer af ingeniørkunst/menaniske maskiner for første gang, uden specielt at have opsøgt dette. Altså - publikum består af de interesserede i mekanik over en bred kam plus disses familie, og jeg er lige ved at tro at de sidstnævnte udgør flertallet. Dette betyder at Græsted er en lejlighed til at demonstrere for folk der IKKE ved det i forvejen, simpelthen bare hvad en Landrover er. Det er vist det der i andre kredse kaldes 'ydre mission'. Og offroad-demonstration var også tænkt ind i en sådan - pædagogisk - sammenhæng. Til eksempel var der på årets træf traktortræk. Ikke meget veteran- over det. Der demonstreres også damppløjning - men der gøres i det hele taget rede for landbrugets udvikling, set gennem teknikkens udvikling. Skovskolen demonstrerer hvert år udviklingen i bl.a savteknikker. 

Jeg har udtrykt mig forkert. Jeg mener som sådan ikke at Græsted-deltagelse specielt er et anliggende for et udvalg i klubben. Det er da hyggeligt at der er mærkeklubber som deltager organiseret. Men selv er jeg anarkist og ikke så gruppeorienteret - mine køretøjer er ikke historisk korrekte (men smukke som så mange LR bl.a fordi de netop er individuelt forskellige i deres geniale uniformitet-?) - og desuden er min 88'er både klatrestativ for min mindste, rutschebanetur for den mellemste og hendes venner og havetraktor på træfpladsen ved behov så jeg ville ikke være ved en samlet stand alligevel. Hvad jeg vil opfordre til er, at hver ENKELT ejer af en Landrover fra før ca. 1970 overvejer om ikke Græsted skulle øverst på listen over steder man besøger i pinsen (det er fast hvert år), og herunder overveje de fordele det indebærer at HELE familien - dette inkluderende oldeforældre, sviger-, grandkusiner, spædbørn og hunde her vil finde noget der vil optage dem - og uden at behøve yderligere underholdning eller ledelse - imens man selv kan hengive sig til studiet af den klassiske ingeniørkunst samtidigt med at man fremviser sit kæreste eje. Og så er det altid godt vejr. Sjovt nok.
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "tandrem"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.