sv: sv: Skal/skal ikke.... (21-10-2015 13:45:21)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl
Fire km kan jo være to gange op ad bakke... ;-)
Jeg har kørt LR i årtier - faktisk siden 1973.
Har prøvet forskellige moderne LRs, men synes, at en Defender 110" er Nr. 1. Den er ikke gratis at vedligeholde, men skal ikke ofte på værksted i løbet af de årlige 20.000 km, som min nuværende OneTen tilbagelægger.
Et oliefyr og det dobbeltsæt batterier holder den startsikker, men på fire km kan batterierne ikke fuldt oplades. Regelmæssig hjælp fra en Cetek-oplader er tilrådelig.
Serie-bilerne og Defender har givet mærket ikonstatus.
En OneTen fra 1985 er sikkert ikke den perfekte bil, men perfekt for mig: udmærket på lande- og motorvej for ikke at nævne terrænkørsel.
Den snupper en ferierejse på 7.000 km til Spanien uden at kny.
En Td5 eller en 300tdi vil nok være det rette valg for dig og har du pladskrævende behov, så vælg en 110", der pga den længere akselafstand ligger bedre til vejen end en 90".
Hvis du har buskørekort, kan du vælge en 110 STW helt op til 2001. Så er der plads til famlie og nære venner også, medmindre du vil have bilen helt for dig selv.
Som andre debatører allerede har anført, er LR-ejerskab en livsstil. Måske en passion, der er vanskeligt, at komme af med!