sv: En flok grædekoner??? (11-03-2009 20:07:32)
Thomas Carstensen #6880, reg. øjyl
Hej Ib
Jeg synes du skulle skamme dig.
Det kan godt være at vi, som bliver ramt, fremstår som en flok grædekoner. Det har nok en årsag. For de fleste et spørgsmål om rigtig mange penge.
Den egentlige årsag til vores tuderi ligger nok i, at de nye afgifter bliver pålagt os med tilbagevirkende kraft. Reelt har vi hidtil haft mulighed for at vælge om vi ville rammes af "straffen". Den mulighed har vi ikke denne gang. Vores biler er med et slag, groft sagt, værdiløse. Vi kan derfor nu vælge om vi vil betale på den ene eller den anden måde. Lige netop derfor er hyler jeg. En praksis som dette har ikke tidligere været benyttet i Danmark.
Om du frivilligt har valgt at betale den ene eller anden afgift for din bil vedkommer ikke mig. Jeg synes imidlertid at du skulle holde dig for god til at håne andre, der rammes mere eller mindre hårdt af disse afgifter.
Afslutningsvis skal jeg sige, at jeg gerne betaler afgifter og skatter i Danmark, men jeg vil ikke bondefanges og samtidig hånes for det.
mvh Thomas