Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Import af seriebil fra UK - og afgift til skat (02-04-2010 09:55:11)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj
Jeg må bestemt støtte Oles betragtninger mht restaureringer i England.

Jeg har set rigtig mange eksempler på folk, der har købt eller fået restaureret biler i England, og for den sags skyld også USA, og har set næsten identisk så mange mennesker være rigtig meget skuffede.
Det er virkelig meget sjældent, at resultatet på nogen måde har levet op til det lovede.
En nyrenoveret motor i en englænders termonologi, kan så rigtig fint dække over en motor, der lige har fået med en damprenser og så en gang malingspladder ud over det hele, så den ser fin ud på overfladen. Inde under den fine, nye maling, kan der fint sidde kølerslanger og tændrør med årtier på bagen.

Det typiske med biler fra England er, at man har fokuseret meget på et enkelt område, f.eks. interiøret, som man så har gennemfotograferet og sender billeder af dette ud til den forventningsfulde kunde, der så drager konklusionen, at sådan er det hele sikkert, medens man behændigt undgår billeder af den med popnitter sammensatte chassisramme.

Jeg kan skrive sørgelige bøger om mine særprægede oplevelser med disse iøvrigt meget hyggelige engelskmænd.
Hvis jeg skulle købe bil i England, ville jeg helt bestemt kun købe uistandsatte køretøjer, som står som de er i brugt stand uden smukkeseringer.
Der findes i England en masse fine, uistandsatte biler, når vi bevæger os i segmentet over almindelige brugsbiler, som så også koster kassen, men husk at det er RHD, som er meget svært omsættelige her på kontinentet.

mvh
Knud
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "hovedleje"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.