Jeg ville lyve mig til både en meget sort streg i panden samt en næse der får Pinocchios til at ligne en japaners, hvis jeg påstod at det er sod frit. Men jeg lavede lige et eksperiment. Gryden til venstre kogte jeg lige 1 liter vand i på 2m20sek for fuld skrald med rensebenzin i tanken. Kedlen til højre har kogt med den almindelige sprit brænder hvor den samme liter vand er 11m55sek om det og en JetBoil gasbrænder er 10m35sek om det.
Men hvor meget det soder kommer meget an på hvad man putter i af brændstof. Men des større og mere komples molekylerne i det stads man brænder af des er des mere syntes det at sode hvis man ikke kan få forbrændingstemperaturen højt nok op. Diesel er forholdsvist tungt og komplekst og vil derfor sode. Lampeolie i min Nova giver normalt lidt mere sod end sprit i trangia brænderen og jeg mener diesel har nogen lunde de samme karakteristika som lampeolie.
Som det kan ses af hvor lang tid det tager at koge 1 liter vand, så er energi outputtet af en multifuelbrænder temmelig meget højere end på spritblus eller gasblus og det kan være lidt svært at regulere langt nok ned. Så til den store kogekunst med ting der skal stå og simre er det ikke den bedste løsning. Men for dem af os der bare skal have kogt vand til en portion frysetørret foder er det glimrende. Dog skal man også lige tage hensyn til at multifuelbrænderen er cirka lige så lysløs som et F16 jægerfly der letter, hvor spritbrænderen ikke laver lyde overhoved.
De ubetingede største fordel med en multifuelbrænder er set med mine øjne dels at man kan få brændstof til den over alt på kloden hvor der findes mennesker da man jo kan brænde stort set alt i den og at den også fungere i hård frost.