tilbage

Land Rover Forum  

Index
109010: Endnu en gang et bevis på en fantastisk klubånd (04-03-2011 00:28:21)
Jesper H. Lynge #8394, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.129.36.49)
Halløj derude,

Som tidligere offentligtgjort, så var jeg af praktiske årsager nødt til at skille mig af med min gulplade Defender, og erstatte denne med en hvidplade Discovery II.

Denne har dog givet mig lidt grå i hovedet siden anskaffelsen, og jeg har måtte skifte en del i undervognen og drivlinjen: nye støddæmpere, nye skiver/klodser og bagerste kalibre, ny brændstofreturregulator, nyt differentiale bag, nyt kabel til at åbne motorhjelmen, ny servopumpe og en række andre småting..... ja det har været dyrt, men nu håber jeg heller ikke der kommer mere.

Servopumpen blev skiftet i dag, men for at komme ind til denne måtte jeg afmontere viscoseblæseren. Til trods for at denne lige havde været afmonteret, så var den ikke til at få af igen uden det rigtige værktøj. Fra min Defender tid havde jeg indsamlet et par tlf.nr på andre fra regionen, og efter to opringninger havde jeg fået både vejledning om hvordan blæseren kunne afmonteres på en alternativ måde, og tilbud om at låne det rigtige værktøj. Da jeg ikke kunne få det til at fungere på den alternative måde valgte jeg at låne det rigtige værktøj omend det betød en længere køretur for min gamle far - Disco kunne på det tidpunkt ikke flyttes en meter fra liften på "Gør det selv" værkstedet i Sydhaven da jeg havde afmonteret kileremmen og ikke kunne få den på igen.

Summa summarum er, at nu kører bilen igen, den hverken drypper eller laver andre narestreger, og det hele lykkedes til sidst ved brug af det netværk og det hjælpsomhed der findes i klubben - Tak for det.

Nu håber jeg så, at min Disco tager sig lidt sammen, så vil jeg langsomt nærme mig en lykkelig tilstand. Må indrømme at jeg pt er lidt træt af at skifte sliddele ud, fordi sælger havde en lidt anden vedligeholdelses filosofi end mig!

Ses derude på et tidspunkt...

Mvh

Jesper

ps. Billedet viser nye ventilerede EBC skiver - det virker:-)
Index
109020: sv: Endnu en gang et bevis på en fantastisk klubånd (04-03-2011 18:36:50) (svar på 109010)
Jacob Lindquist #8540, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 89.239.236.42)
Fede skiver :)
Jeg har stadig til gode at få skiftet mine til ventilerede på Defenderen. Men det har bare været alt for koldt til jeg ville ligge og rode med bremser.