tilbage

Land Rover Forum  

Index
11046: Hvad er det?- og hvad bruges det til? (02-10-2003 19:20:26)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.162.193.211)
Hej!

Min sIIIer er, som så mange andres, udstyret med følgende finurlige midterkonsol (se vedlagte billede). Er der nogen der ved hvad det er til - der foruden en lampe har en kontakt hvorpå der står "TEST" - jeg har forgæves spurgt andre sIII ejere uden at de dog var klar over hvad det er til. Et tryk på testknappen giver intet umiddelbart fingerpeg - og at lade være med at pille kan jeg dog alligevel ikke - så: Hvad er det? - og hvad bruges det til?
LR sIII hilsener Stefan - Skanderborg

P.S. Iøvrigt tak til Jørgen Metdorff for linket til Tohuse Auto´s pdf-fil om dokumentationen fra TIC vedr. prabolske fjedre - de står allerede på min ønskeseddel til jul.
Index
11047: sv: Hvad er det?- og hvad bruges det til? (02-10-2003 19:48:30) (svar på 11046)
Søren Vels Christensen #3564, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 217.157.204.130)
Test knappen med tilhørende lampe er til test af to-kreds bremsesystemet.
Hvis en kreds ryger, vil en ventil forskyde sig i "stjernen" nede på højre forvange og lukke af for den defekte kreds. I samme moment påvirkes en kontakt, som tænder for det røde lys.
Det er en forudsætning for testen, - samt en evt. advarsel, at pæren i lampen er i orden.

Den lange røde til at trække i, er katastrofeblinket.

Billedet er svært at tyde i den opløsning. Er den øverste højre af de fire en blændprop?

Med venlig hilsen
S. Vels
Index
11049: sv: sv: Hvad er det?- og hvad bruges det til? (02-10-2003 20:47:23) (svar på 11047)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.162.193.211)
Tak for det hurtige svar - så har jeg da noget jeg skal have kigget lidt nærmere på her i weekenden.
Billedet er ikke fra min karet, må jeg indrømme - men et jeg har "gaflet" på nettet et sted, da jeg ikke har interiørbilleder fra min egen - men outfittet er principielt det samme som på min - dog har jeg lavet og erstattet eksisterende med en konsol med andre kontakter og ur hvor ovennævnte indgår som en ubrugt del deraf - samt det allervigtigste - et stort askebæger - (jeg oser - bilen oser - så politisk ukorrekt som det kan blive og sådan er det!). Men på min er det en blændprop - det der øverst til højre.Det røde håndtag mangler på min - så jeg har altså (desværre, kan jeg forstå) ikke noget havariblink alligevel - men til gengæld et mega rotorblink (det er jo i grund og bund et landbrugskøretøj -ikk´ - og de har jo sådant noget).
:-) Stefan
Index
11064: sv: sv: sv: Hvad er det?- og hvad bruges det til? (03-10-2003 15:53:18) (svar på 11049)
S. Vels (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 217.157.204.130)
Jeg mener at SIII fik katastrofeblink midt i 70'erne. Min fra 76 havde, men den min bror havde fra 73 havde ikke.

Under alle om stændigheder kan det fås som ekstraudstyr.

Jeg holder askebæger i bunden af bilen. Godt man ikke gider det der med våde og mugne tæpper.

Men hvis du finder en knap med en trekant på, så prøv at tænde for den og kig på blinklysene ;-)


Med venlig hilsen
S. Vels
Index
11065: sv: sv: sv: sv: Hvad er det?- og hvad bruges det til? (03-10-2003 17:41:50) (svar på 11064)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.162.193.211)
Hovedet på sømmet - min er netop fra 73´- så jeg kan nok spare tiden med at lede. Som ekstraudstyr - ja - til ca 3000kr -hvilket svarer til det samme som originalkabineisoleringen ville koste mig - hvorfor jeg p.t. har alm tæppestykker liggende (dem tager jeg ud når jeg kører i terrain)- så det er en ganske ægte GTIer jeg kører (GulvTæppeIlagt) -
Mange tak for dine svar og Landyhilsener Stefan