tilbage

Land Rover Forum  

Index
11271: Forbedr. Benzinøkonomi i Range Rover classic 3,9efi (16-10-2003 09:01:05)
Mads Rasmussen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.54.64.14)
Hej,

Jeg er lykkelig ejer af en RR 3,9 EFI. Er der nogle tips til at få den til at gå længere på literen? Linge nu ligger jeg på omkring 5 km/l men har hørt om folk der er oppe på 7-8 km/l.

Er der noget med at man kan skifte filteret? Hvilket er det i så fald og hvad koster der,... og hvor:O)?

Mvh
Mads
Index
11297: sv: Forbedr. Benzinøkonomi i Range Rover classic 3,9efi (19-10-2003 11:26:36) (svar på 11271)
Søren Vels Christensen #3564, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 217.157.204.130)
Rover V8'eren er en forfærdelig tørstig motor. Der er ikke så meget at gøre ved det. Udover måske at ændre kørestil.

- Tryk ikke for hårdt på speederen. Tag den tid det tager for at komme op i fart.
- Kør ikke i byen. Kør kun ude på landet og og max 80 km/t.

Det som virkelig undergraver den i forvejen ringe økonomi i 3,9'eren, er fristelsen til at udnytte kraften og lægge fra så man kan mærke mønstret i sædet. En dejlig men dyr følelse. Hvis man vil spare lidt på de dyre dråber, må man være lidt gammelmandsagtig når man skal stoppe ved alle byens lyskryds til og fra arbejde. Lad f.eks. være med at accelerere hårdt bare for at holde ved rødt i næste kryds. Tag den med ro og rul hen mod krydset og håb på at det skifter inden du skal stoppe igen. En glidende kørsel ved lave omdrejninger sparer en stor mængde benzin.

Vi forudsætter naturligvis at din motor er sund og veljusteret.


Med venlig hilsen
S. Vels