Hej
Jeg kører på Insa Special Track 285/75 16 på min 90" 200 TDI og det duer - i hvert fald i terræn. Det er rigtigt de graver meget - til landsarrangement i Oksbøl tror jeg det havde været bedre med mine GG a/t! Men bare der er knap så meget sand, så virker de rigtig godt. Jeg mindes et arrangement med masser af sne, hvor det krævede en overmodig chauffør, at få bilen til at sidde fast - en dag hvor stort set alt andet sad fast, uden en overmodig chauffør.
Størrelsen svarer til ca. 33,5 tommer.
Men brug dem minimalt på landevej - mine er afbalanceret, men der er 500 gram (!) på det ene af mine bagdæk. Og i vådt eller glat fører, pas på!
Du skal være velkommen til at komme forbi det midtjyske og prøve dem på bussen.
MVH Peter