121595:
sv: sv: sv: sv: Sikringer (07-03-2012 23:00:07) (svar på
121591)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 31.25.21.149)
Hmm. Ja hvis der var tale om 12V ville du have ret. Men der er nominelt tale om 13,8V i et "12V" system. Så resultatet bliver altså 13,8*8=110W. Der er normalt en vis modstand i ledningsnettet så derfor mit bud på Max 120W pærer pr. 8A sikring. Eller 16A til to pærer.
Endeligt bør man se på yderpunkterne i den spænding bilen kan risikere at skulle arbejde med. Det ville ikke være urealistisk at se spændinger fra 10 til 16 volt målt over sikringen alt efter om der er tale om en kold vintermorgen på batteriet eller en lettere ophidset generator med speederen i bund.
Og så taler vi altså om strømstyrker imellem 7,5 og 12 Ampere for de samme 120W pærer...
En bedre måde at dimensionere på er dog at se på hvad ledningerne kan holde til. Det er ca. 30Ampere for 1,5 kvadrat og 50Ampere for 2,5 kvadrat MAKSIMUM.
Så hvis du sætter en 20A sikring i til at trække begge pærer risikere du ikke at pærene kommer til at brænde sikringen uanset hvilke pærer du sætter i og skulle en ledning kortslutte er du relativ sikker på at sikringen brænder før bilen.
Det med størrelsen på sikringer er i øvrigt lidt mere kringlet end som så da der er tre strømniveauer man kan kikke på.
F.eks. en 20A sikring er garanteret til at kunne bære en strøm på 20A i uendeligt lang tid, men hvis den belastes med f.eks. 45A vil den springe øjeblikkeligt. Får den en strøm mellem de 20A og de 45A vil der gå kortere eller længere tid inden den endeligt giver op og springer. Det kaldes også en "træg" sikring, der altså tillader en vis overstrøm inden den giver op. Hvornår sikringen reelt springer variere alt efter fabrikat og tolerancer på sikringen.
Hilsen
Jens