12192:
sv: sv: sv: sv: sv: 80.000 Km. service (20-12-2003 10:14:47) (svar på
12189)
Geert Colding #5317, reg. nsj (medlem) (
ip-adr: 62.243.179.80)
Jeg har heller ikke nævneværdige problemer med korrosion - der er dog enkelte steder, typisk ved vinduer og pladesamlinger, hvor der er lidt nogle småbuler, der tyder på galvanisk korrosion. Der er ingen ståldele i nærheden, hvilket er lidt uforståeligt, men galvanisk korrosion skyldes jo spændingsforskelle og dermed strøm, hvilket måske kan forklare, at det finder sted de underligste steder. Jeg har fedtet alle bolte godt ind (dem jeg umiddelbart kunne finde i hvert fald), som forbinder chassis med ramme, ud fra den betragtning, at hvis der skal opstå galvanisk korrosion, skal der være vand tilstede. Hvis man kan forhindre vand på kontaktstederne imellem stål og aluminium, skulle der være en god chance for at undgå korrosion. Samtidig har jeg pladret indersiden af dørene til med Dinitrol - også for at undgå, at vandet kan få lov at samle sig i sprækker m.v. Jeg har på forsøgsbasis forsøgt at installere anoder, d.v.s. zink klodser i dørene, samme princip som på både. Om det virker vil tiden vise - hvis anoderne viser sig at være tærede næste gang jeg checker dem, tyder det vel på, at de virker efter hensigten. Derudover har jeg galvaniserede siderunners + kofanger - galvanisk korrosion vil angribe zink'en istedet for aluminium'et og stålet, der er højere i spændingsrækken end zink. Det tyder da også på, at zinken forsvinder forholdsvist hurtigt, hvor delene er boltet til rammen.