tilbage

Land Rover Forum  

Index
123797: Fribillet til DM-rally i Sorø (01-06-2012 21:39:06)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.59.174.38)
Et tip til at få luftet din Landy på en lørdag for fuld udblæsning:

Hvad med en tjans som official i Landy’en lørdag den 30. juni, når Slagelse Auto Sport med Suzuki Rally afvikler årets tredje runde af Danish Rally Championship?
Meld dig som official til en af løbets 6 hastighedsprøver, så du fra 1. parket kan følge de rappe biler i kampen mod stopuret.
Rallyet afvikles i tidsrummet fra kl. 07:00 til 17:00 således, at f.eks. den første prøve skal være bemandet fra kl. 07:00 til 11:45.
Løbsleder Troels Lund har brug for rolige og besindige folk – det er vi jo – som strategisk placerede officials til at kontrollere alle de steder på hastighedsprøverne, hvor anden trafik kan krydse vejen.

1. Som official og sikkerhedskontrol udstyres du med officialvest og radio, så du kan kommunikere med den ansvarlige prøvechef.
2. Du blokerer med din Landy sidevejen, så fremmede biler ikke kan passere og køre ind på prøvestrækningen.
3. Knallerister, cyklister og fodgængere kan ligeledes udgøre en risiko, så din opgave bliver i urbane og høviske vendinger at orientere alle trafikanter om det sikkerhedsmæssigt fornuftige i at efterkomme givne instrukser og respektere afspærringen.
4. I modsat fald advarer du via radioen prøvechefen om situationen, og holder prøvechefenb orienteret om alle hændelser og forhold, som kan have betydning for sikkerheden.
5. Er en deltager så uheldig at havarere informeres prøvechefen via radioen, så denne kan træffe de nødvendige foranstaltninger.
6. Alle officials instrueres i detaljer om deres respektive opgaver.
7. Løbsledelsen sørger for madpakke og læskedrik ligesom der er tilskud til brændstof.
8. Rallyets centrum er i Sorø, og foruden hastighedsprøver i og omkring Sorø køres der ved Ringsted og Antvorskov Kaserne i Slagelse.
9. Er du frisk på at tage en post som official, så meld dig hos løbslederen og hjælp Slagelse Auto Sport med at gøre Suzuki Rally til årets bedste.
10. Ring til løbsleder Troels Lund på telefon 2560 4252

God weekend med vink og blink
Morten