tilbage

Land Rover Forum  

Index
135304: Serie III taber pusten og oser! (27-07-2013 12:55:10)
Maria Textor #8689, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 95.166.123.83)
Hej
Jeg har fået problemer med ham den gamle og efter mishandling i div. mudderhuller og støvbad til LA2013, har han ikke fået det bedre.
Han er begyndt at ose en hel del - langt mere end normalt. En god rensning af luftfilter tog det værste, men ikke det hele. Det er en blanding af både hvid og sort os, og kun når den får gas - hvilken jeg er nødt til at give den meget af, da selv den mindste bakke får ham til at tabe pusten og han kan kun med nød og næppe slæbe sig op til toppen. En lille stigning på landevejen og vi går næsten i stå og har lagt et godt røgslør bag os. En smule overdrevet måske, men jeg prøvet at male et billede her ;)
Jeg har også bemærket, at der ved udstødnings-manifold'en (som ikke slutter helt tæt, hehe) siver en smule motorolie ud - altså brænder den olie af?
Og så kan han heller ikke længere holde olietrykket. I hvert fald ifølge måleren - den påstår at der næsten ingen olie er på, selvom der er fyldt op.
Så jeg tænker: Noget med oliefilteret? Oliepumpen? Nogen gode bud?
På forhånd tak :)
Index
135306: sv: Serie III taber pusten og oser! (27-07-2013 14:16:52) (svar på 135304)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 188.179.183.199)
Worst case: toppakningen, jeg kunne mistænke at den har skudt toppakningen ud i en oliekanal = manglende olietryk og afbrænding af motorolie og manglende kompression = manglende trækkraft.

Prøv at tage oliepåfyldningsdækslet af mens motoren kører, hvis min mistanke er rigtig så puster det gevaldigt op gennem påfyldningen.

Kør så lidt som muligt før du har fået lokaliseret problemet.
Og kontroller vand og olie for hver opstart.

Det koster ikke noget videre at fikse toppakningen, et toppakning/slibesæt til ca. 500,- kr, 7,5l ny olie, kølevandet kan genbruges hvis det ikke er mange år gammel.

Og så selvfølgelig en masse bitsandpices der skrues af og på igen, det en god dags tid.
Der skal buges en momentnøgle til at spænde topboltene med og de skal spændes i et bestemt mønster.

Toppen skal lige kontrolleres for skævhed med retskinne før den kommer på igen, bare for en sikkerheds skyld.

Mvh
Kenneth Poulsen
Index
135307: sv: sv: Serie III taber pusten og oser! (27-07-2013 17:18:02) (svar på 135306)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 79.138.231.10)
Ææeehh, er det benzin, som er biprodukt fra petroleumsfremstilling, eller er det det ædle destillat diesel der er i tanken? Er det en diesel, kan det være vacuumspjældet der driller- den anordning, der skaber vacuum til bremse. Kan lyde som der ikke er frie luftveje; prøv at aftage slangen der går fra luftfilter til indsugmanifold og se om bedring.
Index
135308: sv: sv: sv: Serie III taber pusten og oser! (27-07-2013 17:24:39) (svar på 135307)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 188.179.183.199)
Jeg har lige hørt at det bare var stangen til spjældet i indsugningen der var faldet af og aå bliver den jo noget astmatisk.
Så nu snurrer den igen.

Mvh
Kenneth Poulsen