140372:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Webasto fyr laver ikke varme (11-02-2014 08:19:04) (svar på
140369)
Jens Schönemann-Paul #8485, reg. vjyl (medlem) (
ip-adr: 188.176.250.54)
Med et normalt fungerede batteri bør strømforbruget ikke være noget problem. Regner vi lidt rundt, så bruger fyret ca. 2 A ved fuld drift. En Defender har vel standard 80-100 Ah at tage af, så fyret kan (teoretisk) køre fuld drift i 40-50 timer før batteriet er totalt tomt. Der skal dog fradrages forbrug til kabineventilator, men der er dog alligevel strøm til adskellige timers drift fra et fuld ladet batteri.
Du skal jo også huske, at en tempereret motor er langt nemmere at spinne og tænder nemmere, så hvad der er 'tabt' til fyret sparer du igen ved en nemmere start. Dette må iøvrigt også gælde mere eller mindre mht. diesel.
I praksis kan jeg fortælle, at jeg kører (alt for) mange småture a 4-5 km og fyret kører altid 15-30 min før start afh. af udetemperatur. Jeg har aldrig haft startproblemer - heller ikke selvom bilen har stået 2-3 uger stille i carporten. Tænker faktisk aldrig på forvarmning (gløderør), men springer bare ind og drejer nøglen og - vups så kører den; også når det er koldt :-)
Mht. komfort, så vil jeg dog ikke beskrive det som 'lunt og godt'. Efter 30 minutters drift i 10-15 gr frost er kabinen dog frostfri og vinduerne er til at håndtere mht. is og dug og motortemperatur og dermed kabine kommer hurtigt op. Det meste af energien går jo dog med at varme et par hundrede kilo jern op ude i motorrummet, så ønsker du endnu bedre komfort, så må der nok en rigtig kabine/luftvarmer til.
Jeg glæder mig dog hver gang over, at motoren spinner som en mis. Hvis jeg rent undtagelsesvis må lave en ren koldstart i koldt vejr, så smerter det mig, at motoren lyder som et gammelt, udslidt tærskeværk... jeg er ikke i tvivl om, at flittig brug af fyret er rigtigt godt for både chauffør og køretøj.
Hvis du ikke allerede har det - så overvej en fjernbetjening. Det øger brugsværdien betragteligt.
/Jens
Defender 90" Td5 MY2000
med Webasto Termotop E