tilbage

Land Rover Forum  

Index
14162: Pludseligt fald i trækkraft (04-04-2004 23:59:22)
Niels Petersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.97.65)
Hej Forum

Jeg er just hjemkommet fra et ophold i Kolmårdens Djurpark i Sverige (der iøvrigt kan anbefales på det varmeste), hvor jeg i forbindelse med mit studium som biolog var tilknyttet parken en uges tid.

Således lå jeg også og kørte rundt i parkens Defender 110 TD5´ere - i en rigtig dyrepark har man naturligvis en sponseraftale med Land Rover (se iøvrigt dagens billede de næste par dage), men én dag oplevede jeg noget, som dette forum måske kan give et bud på:

Normal kørsel - pludselig er der slet ingen reaktion på en tungere speederfod - og derpå intet i vejen igen. Dette gentager sig et par gange, og den ene gang kigger jeg samtidigt tilfældigt på instrumentbrættet, og kan observere at temperaturmåleren på under et sekund flytter sig fra positionen i midten til det røde felt, og derpå helt ned til det blå, hvor den bliver stående. Præcis samtidigt med at nålen når det røde felt forsvinder trækkraften som dug for solen. Jeg kører ind til siden, og åbner hjelmen. Kølevæskestanden er fin, og motoren "føles" ikke varmere end en bilmotor skal.

Jeg får lusket bilen hjem til parken, forklaret problemet og den bliver i nærmeste fremtid kørt til et LR værksted, der laver det på garantien.....så ingen problemer dér.

Men for nu bare at tilfredsstille min nysgerrighed: Er temperaturmåleren forbundet med noget computerstyring, således at der bliver lukket for dieseldysserne, i det sekund at computeren "tror" at motoren er for varm (og fjolset bag rattet nu ikke selv kan finde ud af at stoppe og lade den køle af :o) og det i virkeligheden bare er føleren til temperaturen, der er defekt?

Bortset fra det er TD5´eren godt nok en dejlig motor - jeg er vandt til en 109´er med 2,5 D - det var en helt ny fornemmelse at kunne køre over 80, og samtidigt ikke skulle kommunikere med sine passagerer ved hjælp af tegnsprog :o)

vh Niels
Index
14165: sv: Pludseligt fald i trækkraft (05-04-2004 00:29:51) (svar på 14162)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.196.232.172)
Sansynligvis fejl i en følerdyse !
Index
14167: sv: Pludseligt fald i trækkraft (05-04-2004 07:12:18) (svar på 14162)
Struntze (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.54.64.199)
Jeg har haft lignende sjove motorudfald med min Disco II TD5, her er det motorolie i ledningsnettet der går til computeren, somd er laver sjove ting.
Bla har vi ved computerudlæsning kunne se at bilens computer mente at vi skulle køre 0 km/t men den faktiske hastioghed var ca 90 km/t med 2 ton på krogen. Computeren, lukker derefter drivlinen af, så den kun kan køre i tomgang. Motor stoppes og startes og man kan få lov til at køre videre.
Desværre var min bil ca. 3 år gammel da fejlen kom, og LR danmark fraskriver sig alt ansvar, sørgeligt men sandt.

Jeg har for at afhjælpe problemet skiftet pakninger på ledningsstikene ved indsprøtningsdyserne, dette har hjulpet meget på problemerne, og nu behøver jeg kun at hælde olie ud af computeren ca. hver 2. md. (billede kommer i aften)

Hvis der er andre der har haft lign. problemer, og fundet ud af hvordan de afhjælpes høre jeg gerne.

Venlig hilsen
Peter Struntze
reg SSJ 2005
Index
14168: sv: sv: Pludseligt fald i trækkraft (05-04-2004 08:53:48) (svar på 14167)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.196.232.172)
Den slags sager får mig altid på barrikaderne. Har LR/DK ikke forsøgt at hjælpe dig ? Fx med at give serviceoplysninger ? Og hvordan kan motorolie komme ned i styreenheden ? Ak ja, dejligt ikke at være electronisk motorstyret !
Index
14170: sv: sv: sv: Pludseligt fald i trækkraft (05-04-2004 09:22:30) (svar på 14168)
Peter & Gitte Struntze #2005, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 212.54.64.205)
Hej Paul

JA og nej

Fra LR DK har man meddelt at da bilen er "gammel" og på daværende tidspunkt havde kørt 180.000 km, var det ikke deres problem !!
Jan Box fandt fejlen, og hans løsning var nyt ledningsnet som, han iøvrigt havde fået skiftet på kulance på hans egen 90"

Jan Bertelsen fra Sjelle kom med forslaget om at skifte pakningerne ved stikne, det plejer at hjælpe.
Så forhandler/ værkstederne har hjulpet.

Olien kommer ind i ledningerne ved stikne til indsprøtningsdyserne, samt ved ledningsgennemføringen til ventildækslet/stopdækslet. Herfra løber oilen ned i multistikne til computeren, hvor der så kommer forkeret elektriske impulser til de forskellige kontrolenheder.

De nye stik/pakninger koster ca 40.- kr så det er til at overkomme, og det tager ca en time at skifte dem.

Jeg syntes dog stadig at det er en falliterklæring at impotøren ikke viser større ansvar, for et relativt lille problem, som der sandsynligvis er flere der har, og som helt klart er en fejl fra start af bilens levetid, og som intet har med naturligt slid på bilen at gøre.

Hilsen
Peter Struntze
Index
14173: sv: sv: sv: sv: Pludseligt fald i trækkraft (05-04-2004 10:13:58) (svar på 14170)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.196.232.172)
Ja, det kan gøres bedre rent servicemæssigt: vi købte en fem år gammel Scania K112 bus med computerstyret gearskifte. Efter et par måneder gik systemet i udu og blev repareret af Scania uden beregning. Senere blev bussen indkaldt, fordi serviceafdelingen mente, nye kvitteringskontakter var nødvendige. Monteret uden beregning. Herefter gjorde jeg serviceafd. opmærksom på, at kontakter og styreenhed næppe ville kunne arbejde sammen tilfredsstillende. Ny styreenhed gratis. Og det på en bus, som havde kørt 600k km ved køb. Det kalder jeg for ansvarlighed over for kunder !
Index
14180: sv: sv: Pludseligt fald i trækkraft (05-04-2004 18:20:33) (svar på 14167)
Peter & Gitte Struntze #2005, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 194.239.233.238)
Hej igen her er så billede af olie i computer som lovet.

Hilsen
Struntze
Index
14181: sv: sv: sv: Pludseligt fald i trækkraft (05-04-2004 18:23:17) (svar på 14180)
Peter & Gitte Struntze #2005, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 194.239.233.238)
Jeg prøver lige en gang til at vedhæfte billede af olie i computer som lovet.

Hilsen
Struntze