Hej Niels, godt spørgsmål - iflg. Trafikstyrelsen, står der:
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Erhvervstransport/Buskoersel/Krav-til-foerere-af-ikke-erhvervsmaessige-busser.aspxKrav ved national kørsel
Føreren af en dansk indregistreret bus, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig buskørsel på strækninger indtil 50 km fra bussens hjemsted, skal blot have kørekort til kategori D (bus).
Føreren af en dansk indregistreret bus, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig buskørsel på strækninger over 50 km fra bussens hjemsted, skal
have kørekort til kategori D (bus),
have rødt kvalifikationsbevis og
opfylde erfaringskrav (1 års erfaring som fører af lastbil over 3,5 tons tilladt totalvægt eller bus på strækninger inden for en radius af 50 km fra bussens hjemsted).
Erfaringskravet behøver ikke at være opfyldt, hvis kørslen finder sted i en bus, der er indrettet til befordring af højst 17 personer, føreren medregnet.
Hvis bussen kun anvendes til rent privat kørsel (dvs. kørsel, der udføres af køretøjets registrerede bruger eller medlemmer af dennes husstand med dennes nærmeste familie) er føreren undtaget fra kravet om rødt kvalifikationsbevis og erfaringskravet, hvis bussen er indrettet til befordring af højst 17 personer, føreren medregnet.