tilbage

Land Rover Forum  

Index
151795: LT95, skift af vakuumdåse til center-differentialespær (22-11-2015 16:31:00)
Søren Pedersen #5488, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 94.145.138.6)
Hej

Jeg har en '84 110" med 4-trins LT95-gearkasse. På denne model er differentialespærret vakuum-betjent.

Jeg skulle i dag lege lidt i sneen, men da jeg skulle frakoble central-diff spæret havde jeg store problemer med at få det slået fra igen.
Jeg har fejlsøgt lidt på det, og jeg tror, at vakuumslanger og kontakt fungerer fint. Jeg er derfor overbevist om, at det er vakuum-aktuatoren (part nummer 571957), som efter 31 år er brugt op.

Har nogle prøvet at skifte denne? I den store bog er det beskrevet, at huset som aktuatoren sidder i også skal afmonteres - det ser ud til at være bøvlet at komme til? Kan aktuatoren skiftes uden at afmontere aktuator-huset?

Nu går jagten ind på en ny original-stump, så den kan holde til år 2046 :-)

Mvh
5488/Søren
Index
151796: sv: LT95, skift af vakuumdåse til center-differentialespær (22-11-2015 17:00:08) (svar på 151795)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.59.26.248)
Endelig en ordentlig bil ;) Kan fra tid til anden være nødvendigt at køre lidt frem og tilbage, for at få gearet til at slippe; men jo, som jeg ser det i Haynes Den Store Røde over RRC, som jo har samme system frem til 1983, så skal huset med vacuumpotte af, da den har fat i skiftegaffel, sikkert med en rørsplit. Havde omvendt problem med en skrottet RRC, som blev brugt til markræs, at den ikke ville koble 4-hjulstræk ind; her endte det med vi skruede bolte der holde vacumpotte ud, trak potten så langt ud, den kunne og satte en træklods i mellem og fastholdt 4-hjulstræk; god arbejdslyst.
Index
151804: sv: sv: LT95, skift af vakuumdåse til center-differentialespær (22-11-2015 20:07:14) (svar på 151796)
Søren Pedersen #5488, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 94.145.138.6)
Du har nok ret, Verner.
Jeg kan godt se nu, at den sidder monteret med en split. Jeg er ret sikker på, at det er et aktuator-problem, og ikke bare transmissionen som er ramt af "Wind-up".
Jeg bestiller en ny aktuator og forbander, at jeg ikke fiksede det i sommers, da spærret viste de første tegn på samarbejdsvanskeligheder...

Mvh
Søren
Index
152187: sv: LT95, skift af vakuumdåse til center-differentialespær (30-12-2015 21:44:56) (svar på 151795)
Søren Pedersen #5488, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 94.145.138.6)
Så er dåsen skiftet med en original-stump og spærret spiller bare igen. Center-spærret kobler nu hurtigere ind og ud end nogensinde før i mit ejerskab (15 år).
Bundplade i passagerside amonteres for tilgang til de øverste bolte.
Huset skal af gearkassen for at kunne komme til. For at kunne slå rør-splitten ud, skal føler-kontakten til spærret afmonteres fra huset. Gennem hullet til kontakten kan man med en lille dorn slå splitten ud.
Pas særligt godt på kugle og fjeder som let mistes når aktuator-huset afmonteres fra gearkassen.
Jeg brugte 5 timer og tog mig god tid til rengøring mv.

Mvh
Søren