tilbage

Land Rover Forum  

Index
17736: Hvordan finder man frem??? (05-09-2004 21:13:17)
Christoffer Riis Svendsen #5591, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 80.160.125.248)
Hej alle
Jeg kunne godt tænke mig at man var lidt mere imødekommende overfor medlemmer som nødvendigvis ikke har har været medlem siden den første Land Rover kom på gaden, og kan finde frem til de forskellige stam-arrangementer med bind for øjnene. Jeg hentyder til, at det ikke er nemt at vide hvad adressen er på 'Leif og Lones skov' eller på Holstebros øvelsesterræn for den sags skyld. Bare for at nævne to nyeligt afholdte arrangementer.
Det vil være lidt nemmere for nyere medlemmer at finde frem til arrangementerne hvis der står en almindelig adresse sammen med indbydelserne.
Index
17737: sv: Hvordan finder man frem??? (05-09-2004 21:22:08) (svar på 17736)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.62.164.48)
Jeg vil give dig fuldstændig ret i, at arrangemneter oplyses sammen med en fuldgyldig postadresse og ikke kun nogle gps-koordinater.
Index
17738: sv: Hvordan finder man frem??? (05-09-2004 21:34:57) (svar på 17736)
Bo Møller Rasmussen #5789, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.162.199.30)
Her kan I finde et sted hvis i har koordinater . http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/
Index
17739: sv: Hvordan finder man frem??? (05-09-2004 21:55:39) (svar på 17736)
Poul Helmer Larsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.160.102.227)
Hej Christoffer.

Du har ret.

Hvis arrangementsledelserne ønsker, at nye (eller en bredere kreds af Land Rover-entusiaster) skal deltage i "løjerne", så bør man lave invitationerne således, at der ikke kan være tvivl om, hvorhen man skal køre sin Land Rover, for at deltage i løjerne (smiley).

Med Rover-hilsen
Index
17740: sv: sv: Hvordan finder man frem??? (05-09-2004 23:04:53) (svar på 17739)
Poul Helmer Larsen #5695, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.160.102.227)
Beklager, at jeg ikke fik medlemsnummer med i mit indlæg, men sommetider logger min PC mig automatisk ind, og sommetider ikke (smiley),
Med Venlig hilsen
Index
17741: sv: Hvordan finder man frem??? (05-09-2004 23:14:30) (svar på 17736)
Bjørn Lyngvig Enevoldsen #0811, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.249.82.58)
Hej Christoffer.Jeg ville ringe til min regionsformand,hans nummer har du da? det står i Oasen,så vil han fortælle dig hvor det er,det det er nemmere at tale med folk i regionen end at skrive på nettet da ikke alle læser dette medie,der er fyldt med søde mennesker i denne region der står klar til at hjelpe med hvad det skulle være blot du tager kontakt til dem,vi glæder os til at se dig.
Index
17745: sv: Hvordan finder man frem??? (06-09-2004 09:01:31) (svar på 17736)
Thomas Holm #3251, reg. post@thnet (medlem) (ip-adr: 195.97.146.140)
Beklager at jeg ikke har set indlæget, for den "manglende information" kan jeg hurtigt aflive: I Oasen står der at arrangementet er med indkørsel fra Lillerupvej. I Danmark findes 2 Lillerupveje: En i Gedved i region Midtjylland og en på Djursland i Rønde i region Østjylland. Dette kunne selvfølgelig være udspecificeret.
Arrangementet foregår midt på en mark, så en nærmere adresse er meget svær at angive, da den ikke findes. Og så er der muligheden som Bjørn nævner: Man kan jo ALTID ringe til regionslederen eller en fra regionsledelsen og få en nærmere beskrivelse. Det skal jeg gøre klart i næste Oase (november) og så er det jo beklageligt at du ikke fandt frem, Christoffer. Du må meget gerne ringe til mig en anden gang, hvis der er noget.
Index
17753: sv: sv: Hvordan finder man frem??? (06-09-2004 11:18:34) (svar på 17745)
Verner / 451 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 130.226.71.190)
Hej Thomas.

Tjae, som så ofte før, er der ikke meget kød på sagerne, når det kommer til stykket. (Smiley); men

- Der er altid nogle som er klar til at komme med velmenende idéer og kommentarer til ledelsens laden og gøren. (Smiley, smiley).

- De ovennævnte starter sjældent selv en tråd hér på forummet, men venter altid på noget, der kan svares 'klogt' på. (Smiley, smiley, smiley).

- I må virkelig tage jer lidt sammen og prøve at gøre jer bedre i fremtiden. (Smiley, smiley, smiley, smiley).

Mvh.
Verner / 451.
PS. Er du bleven Rangér Rover-ejer igen? (big big one smiley).
Index
17763: sv: sv: sv: Hvordan finder man frem??? (06-09-2004 15:41:39) (svar på 17753)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.164.58.251)

Skriftlig kommunikation er svær, det har vi set så mange gange her på vores aldeles udmærkede net-forum.

Jeg tror kun underholdningsværdien på DLRK er overgået af hestepigers følelsesladede debatter på hestenettet, så derfor er det vigtigt for mig at meddele følgende, før du læser videre:

BEMÆRK: Dette indlæg er absolut ment i en god og redelig tone!

Nu til sagen:

Manden har et fuldstændig reelt ønske og spørger pænt om bedre vejvisning til arrangementerne... og selvom jeg da personligt er typen der "nok skal finde ud af det selv", så kan jeg faktisk kun give ham 100% helt og aldeles ret.

Hvorfor skal vi helt over i "et angreb på ledelsens gøren og laden"? han efterlyser blot en bedre vejbeskrivelse, han har et behov for bedre at kunne finde vej... så simpelt er det.

At han bare kan ringe til nogen fra regionsledelsen eller selv finde ud af at der kun er to veje af det navn i Jylland og så selv finde ud af hvilken én af dem det er - er da ikke noget svar?

Hvor svært kan det være at skrive hele adressen - eller en tilstrækkelig vejbeskrivelse og forklaring, uanset hvor mange der bruger det ene eller det andet medie?

Det har da ikke nogen relevans.

Jeg kan da ikke forestille mig at mandens forslag kommer på bordet for at genere eller udstille nogen? Sådan kan jeg ganske enkelt ikke tro om andre mennesker.

Manden kommer med et forslag og har tydeligvis et behov for at få et ordentligt svar?

Jeg har selv lavet arrangementer og må konstatere at man absolut ikke kan forudse alt - derfor er det en rigtig god idé at tage den feedback til sig man får, det bliver man væsentligt bedre af.

Så ja, jeg synes rent faktisk godt vi alle sammen kunne gøre det bedre i fremtiden.

Det skader ikke at prøve - og det koster ikke 5 flade ører at være venlig og erkende at vi er forskellige og har forskellige behov og ønsker.

Vi må ALLE sammen sætte hi-liften under tolerancetærskelen og få den hævet et par tommer.

Rigtig god dag til alle!

(10 tusinde smiley´s)







Index
17764: sv: sv: sv: sv: Hvordan finder man frem??? (06-09-2004 15:57:17) (svar på 17763)
Verner / 451 - Østsj. (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.242.85)
Hej Benno.

"Den" var ikke møntet på Christoffer, som jo egentlig ikke spurgte på egne vegne.

Men stadig; det er jo muligt at tage den direkte med de mennesker som inviterer eller står for arrangementet, i stedet for "snakke" om det på forum.

Mvh.
Verner / 451.
Forhåbenligt også redelig....
Index
17765: sv: sv: sv: sv: sv: Hvordan finder man frem??? (06-09-2004 16:12:23) (svar på 17764)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.164.58.251)
Hej Verner.

Nej, den er jeg med på (hvem den er møntet på) og naturligvis kan man bare tage kontakt direkte til dem der organiserer.

Det er klart.

Men man kan jo også bruge forummet - det er vel det vi har det til? - Det kan jeg ærlig talt ikke se noget forgjort i.

Han kommer bare med et forslag, det kunne andre regioner jo også have glæde af?

Se bare på min egen: "vi ses på verners mark".

Ja, tak det ved jeg godt hvor er, men et nyt grønt medlem?

(naturligvis kan man finde adressen andetsteds og det skal såmænd nok lykkedes til sidst)

Nu kender jeg heldigvis de mennesker i min region og ved at den vejvisning absolut ikke skyldes en ligegyldig holdning overfor nye medlemmer. jeg blev selv taget vældigt godt imod da jeg troppede op første gang, men der er også nogen der er en smule mere tilbageholdene og som reelt kan have brug for en hjælpende hånd.

Til dem kunne det være en stor hjælp at få den serveret:

"Vi ses på Benno´s hul i jorden lørdag d. xx kl. xx.xx, villa galinavej 18, 4684 Holmegaard. Når du nærmer dig vil der være skiltet med gule regionsskilte der med pile viser dig hvor du skal køre hen. Vi ses!"

Det tog mig 30 sekunder og koster ikke en bukket 5 øre :-)

Det var egentlig bare der jeg ville hen.

Hav nu en vældig dag i det sønderjydske!
Index
17766: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvordan finder man frem??? (06-09-2004 16:13:46) (svar på 17765)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.164.58.251)

jeg mente østjydske!
Index
17767: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvordan finder man frem??? (06-09-2004 16:21:01) (svar på 17766)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.164.58.251)
og for nu at komplettere vil jeg lige smide et eksempel ind på, hvor nydeligt det kan gøres:

Se bare informationen på SSJ i dag:


--------------------------------------------------------------------------------

Tidspunkt: 02-10-2004 kl. 10:00 - kl. 16:00
Sted: Regionens Terræn (Kørevejledning)
Adresse: Teestrup Enghave 10, 4690 Haslev
GPS: N 55 gr. 19. 2o4 E 011 gr. 52. 274
Kørsel i regionens terræn.
Kom og kør med din Land Rover eller kom og se på.
Terrænnet er meget publikumsvenligt.

Frikørsel, måske en trialbane eller to-bils trophy.
Deltagergebyr for kørsel: kr. 50,-/bil

_________________________________________

Trykker man på "kørevejledning" kommer der et fint farvekort frem med en guldrandet vejvisning...

man inviteres tilmed til bare at se på og informeres om terrænnets beskaffenhed, det er hvad jeg kalder imødekommenhed!

Det spiller ganske enkelt!



Index
17770: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvordan finder man frem??? (06-09-2004 16:51:50) (svar på 17767)
Morten Dam #6034, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 80.62.197.154)
Benno

Hvis der findes en hæderspris for besindige indlæg og forslag, en statuette for god logistik, en præmie for opbyggelig anskuelighedsundervisning og et duelighedstegn for godt medlemsskab, vil jeg indstille dig til dem alle.
Det gør der vistnok ikke, men jeg vil i alle tilfælde stryge møssen og bukke ærbødigt i anerkendelse af dine ovenstående indlæg.

Med de bedste hilsener
Morten

(Pist: Dette er ment som en absolut redelig ytring)
Index
17774: sv: Hvordan finder man frem??? (06-09-2004 17:35:29) (svar på 17736)
Christoffer Riis Svendsen #5591, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 80.160.125.90)
Jeg siger tak for de mange indlæg.
Det kom sig faktisk af at een efterspurgte adressen på hjemmesidens opslagstavle, og da jeg så tænkte nærmere efter, kom jeg frem til at det ikke var første gang at man manglede sådanne oplysninger.

Selvfølgelig kan man ringe til sin regionsformand, men han behøver vel ikke at forstyrres unødigt.

Er der en ganske almindelig postadresse kan vi alle finde frem - selv PostDanmark. Der findes jo KRAK på nettet, og er der flere med samme vejnavn, har man jo også et postnummer.
Der behøver skam ikke at være gule skilte over det halve land for at finde stedet.
Hvis man har lyst, kan man da også skrive koordinaterne på, så kan GPS folket også få lidt tid til at gå med legetøjet (er bare misundelig!!).

Hilsen Christoffer

Til Thomas Holm:
Hvordan gik det med ham som kontaktede os vedr. trial baner??