tilbage

Land Rover Forum  

Index
18926: Galvanisering af ramme (26-10-2004 19:45:15)
Michael kjelgaard (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.182.63.2)
Hej.. Er der nogen som ved om der sker noget ved at galvaniser rammen? Mig og min far er ved at bygge en 88" op, vi har lavet lidt rust i den. så var det at vi kom til til at snakke om, at vi jo kunne galvaniser den, men kom i tvivl, vil den slå sig helt vildt? Og må man gøredet? Hilsen michael.
Index
18928: sv: Galvanisering af ramme (26-10-2004 20:34:22) (svar på 18926)
Niels Kristian Petersen #6803, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.165.253.42)
Hej Michael

Man må gerne galvanisere sin ramme, men stelnummeret forsvinder i processen, så man skal først sikre sig en genihugningstilladelse, der kan fåes i den lokale synshal.

Hvis galvaniseringsanstalten er vant til at galvanisere rammer er sandsynligheden lille for at de slår sig, men det kan ske.

Men prøv at søge på galvanisering her i forum, så får du alle de oplysninger du måtte ønske.

vh Niels / 6803
Index
18950: sv: sv: Galvanisering af ramme (27-10-2004 12:41:03) (svar på 18928)
Pernille & Arthur Andreasen #6276, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.237.80.158)
Vi er også igang med at fikse en ramme (Lr109" ser3) og så fald jeg over denne hjememside (http://www.jyderup-sandblaeseri.dk/guide.htm#Metallisering) hvor der står at det skulle være ulovligt at varmegalvanisere en ramme, og så bliver man jo i tvivl igen.
[[[
Metallisering af Auto- & MC- dele
Til metallisering af ovennævnte, er den rene zink at foretrække, da den fremtræder meget glat og fin i overfladen og er særdeles "malervenlig". Hvor aluminium og bimetal er meget ru, er, såvel varm-galvanisering som el-galvanisering, "fedtet" glat, og maleruvenlig, p.a. manglende overflade-ruhed, og den skal primes med en ætsprimer. Zinkens katodiske beskyttelse af stålpladen, er en anden væsentlig faktor, når det drejer sig om overfladebehandling af karrosseridele.
Man kan sige, at den er "selv-helende". Hvis f.eks., en zink-metalliseret stålplade får en ridse, helt igennem zinklaget, vil zinken efter et stykke tid, lukke ridsen igen. (ikke over 1 m.m. i bredden).
Hvis der er tale om en bredere skramme, vil stålet anløbe, men ikke tære. Herudover har metalliseringen den fordel, i forhold til varmgalvaniseringen, at selv tyndpladeemner ikke "slår" sig.
ADVARSEL! Ved varmgalvanisering nedsænkes emnet i ca. 460'C flydende zink, hvilket bevirker at tyndpladeemner deformerer og i mange tilfælde bliver ubrugelige. Med hensyn til varm-galvanisering af chassisrammer, for- og bagbroer, styrtøjsdele og andre solide konstruktioner, skal det nævnes, at udover det ikke er lovligt, er det en meget dårlig ide, da det ca. 460°C varme bad, helt eller delvis afhærder emnet.
Eksempel: Tag et blankt søm og et galvaniseret søm, af samme dimension, og bøj dem. Det blanke søm er langt hårdere end det galvaniserede.
Det skal også nævnes, at metalliseringens svaghed forhold til varmgalvaniseringen er, at man ikke kan metallisere indvendig i hulprofiler, lukkede kassekonstruktioner o.l.
]]]
Index
18933: sv: Galvanisering af ramme (26-10-2004 21:20:42) (svar på 18926)
Inge & Peter Horn #2142, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 152.73.1.214)
En anden mulighed er at få rammen, efter den er sandblæst, sprøjtemetalliseret, en metode, der dog bliver pænest, hvis den derefter bliver malet.
Peter
Index
18941: sv: sv: Galvanisering af ramme (26-10-2004 23:37:49) (svar på 18933)
Thomas Carstensen #6880, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 83.89.217.10)
Hej alle sammen.

Først - metalisering er ikke løsningen til at rustbeskytte en ramme, da metallet ikke bliver fordelt jævnt inden i profilerne, - derudover er processen en del dyrere og kræver efterbehandling for at opfylde de gængse beskyttelseskrav.

Mht. stelnr. i forbindelse med galvanisering, kan man undlade at sandblæse stelnummeret og derefter smøre en speciel pasta over de indhuggede tal inden den egentlige dypning. Efter galvaniseringen fjerner man pastaen mekanisk (stålbørste ell. lign.), så slipper man for at slås med div. myndigheder.

Rammen slår sig ikke hvis galva-fyrene kan deres kram.

Michael du glemmer at fortælle hvor du bor, men hvis det er i nærheden af Viborg, kan jeg godt få galvaniseret rammen for dig til en god pris.

mvh Thomas
Index
18945: sv: Galvanisering af ramme (27-10-2004 10:12:23) (svar på 18926)
Michael kjelgaard (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.182.63.2)
Tak skal i have.. det der med at metalisere den vidste vi godt ikke var så godt. vi må prøve at få i en der kan galvinisere den. men mange tak for svaret.