tilbage

Land Rover Forum  

Index
21345: Motorfejl 200TDi (12-02-2005 16:11:18)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.243.97.211)
Hej Alle!


Lige netop som vejret ser ud til at blive lidt interessant - set fra en LR-fanatikers synspunkt - står motoren selvfølgelig af!

Bilen er en 110" HCPU 200TDi fra 1994.

I går aftes undrede jeg mig over at bilen rystede fra motoren, samt at der tydeligt manglede trækkraft, samt at temperaturen var noget højere end normalt (viser stod i midterstilling) Kørte kun nogle få km.

Her til morgen starter jeg bilen; men motoren ryster meget kraftigt og kan ikke holde sig selv i gang i tomgang. Ved tryk på speederen holdes motoren igang; men den ryster kraftigt og går ikke jævnt. Kunne lyde som om den kun går på tre cylindre...

Bilen har brugt en del olie, uden at jeg har bemærket oliespild eller store utætheder.

Der er ikke vand i olien - og der er heller ikke olie eller bobler i kølervandet.

Kan jeg regne med at det er toppakningen der er sprængt mellem to cylindre eller kan der være værre ting på færde? Ville en sprængt toppakning kunne forårsage motorrysten (som om den går på kun tre cylindre) og olieforbrug?

Vil en kompressionstest kunne afsløre yderligere inden man tager toppen af motoren?

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad

Index
21346: sv: Motorfejl 200TDi (12-02-2005 16:53:47) (svar på 21345)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.4.186)
Lad være med at starte maskinen ! Det lader til at være noget mere alvorligt end blot en toppakning. Med forbehold for fjerndiagnosers usikkerhed kan det være, at krumtappen er knækket eller et hovedlejer er brændt sammen. Prøv at tage sumpen af og kig på de ædle dele. Er du ikke motormand, så få fat i een, som kan noget. Det er sandsynligvis ikke pumpen, idet en fejl i denne ville ikke forårsage et forøget olieforbrug. Tandremmen bør kontrolleres, men jeg er sikker på, du ved, hvor gammel den er. Den kan jo være hoppet en tand eller to. Har du flere symptomer ?
Index
21352: sv: sv: Motorfejl 200TDi (12-02-2005 19:36:35) (svar på 21346)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.243.97.211)
Tak for svaret!

... Og fuldstændigt rigtigt, jeg er ikke motormand! Mit daglige arbjede inkluderer en hel del teknik; men det er altså den teknik der findes inden i computere og andet elektronisk gejl!!

Men alligevel; hvis det var et hovedleje skulle jeg formode at man skulle høre en eller anden form for metallisk lyd fra motoren. Der er ikke en metallisk lyd; men derimod en rysten som om den går meget ujævnt.

Tandrem skiftet for 25000km siden. Jeg føler mig ret sikker på at det ikke er tandremmen. Så vidt jeg har forstået ville en timingsfejl vel heller ikke forårsage et så forøget olieforbrug?

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
21354: sv: sv: sv: Motorfejl 200TDi (12-02-2005 19:47:27) (svar på 21352)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.4.186)
Det er olieforbruget, som gør sagen lidt kildent. Udmiddelbart ville jeg nemlig skyde på pumpen eller timing pga den ujævne motorgang, som ophører, når du trykker speederen lidt i bund. En tandrem kan nemlig godt hoppe en tand selvom den er ret ny. Men hvis jeg nu er helt fræk overfor dig, så vil jeg påstå, du har ikke pålidelige målinger over dit olieforbrug! Hvor stort er forbruget ?
Index
21355: sv: sv: sv: sv: Motorfejl 200TDi (12-02-2005 19:54:44) (svar på 21354)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.4.186)
Hvis den står forkert i timing, stiger temperaturen og trækkraften er ikke optimal. Har du chekcet om den omløber, der sidder for enden af speederkablet ved pumpen er spændt ? At den kun går på tre cylindre kan skyldes en fejl i pumpen. Hvor gammel er maskinen ?
Index
21356: sv: Motorfejl 200TDi (12-02-2005 21:45:37) (svar på 21345)
Eva & Ib Krause-Kjær #3662, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 83.93.207.31)
Hej Kim,

Det lyder lidt, som du selv er inde på, som en sprængt toppakning mellem 2 cylindre, 3. og 4., hvis ikke jeg tager meget fejl - har selv prøvet den...

Denne fejl vil typisk brænde olie af, da den ikke har ramt vandkammeret, men oliekammeret.

Hvis du tør starte maskinen, så prøve at lette oliedækslet og se om der skulle være ekstraordinært meget tryk på. Normalt vil der bare lyde en hul rumlen, men hvis ovennævnte er sket vil der nærmest være en "ploppelyd"...

Nu kender jeg ikke din motorinstallation, men overtryksslangen/udluftningen fra ventildækslet er måske ført til luftfilteret - hvis du kikker på filteret vil du sikkert finde det smurt ind i olie...

God jagt på fejlen!

/Ib
Index
21359: sv: sv: Motorfejl 200TDi (12-02-2005 22:10:38) (svar på 21356)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.243.97.211)
Igen mange tak for svarene!

Jeg har ikke haft maskinen igang mere i dag; men lagde mærke til da jeg lettede oliepåfyldningsdækslet umiddelbart efter at maskinen havde været igang (meget kortvarende (ca 30 sek)
at der steg noget røglignende op fra oliepåfyldningsdækslet efter at maskinen var stoppet.

Har mulighed for at få lavet en kompressionstest allerede i morgen. Derefter er det vel bare af med toppen og se hvor store skaderne er...

Hvis det blot er toppakningen skal topstykket vel planslibes før genmontering?

Med venlig hilsen,
Kim Horsevad
Index
21361: sv: sv: sv: Motorfejl 200TDi (12-02-2005 23:46:08) (svar på 21359)
Eva & Ib Krause-Kjær #3662, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 83.93.207.31)
Hej igen Kim,

Jeg vil nok anbefale en planslibning - da Tohuse-Kjeld reparerede min tidl. 200 tdi'er, gjorde han det i hvert fald, og det holdt!

Men jeg føler med dig mht. vejret - hvis det kan trøste dig har jeg ikke så meget mønster på Disco'ens dæk og skal derfor ikke ud og spille smart...

Good luck - du melder lige tilbage til Forum hvordan det går - æ osse?

/Ib
Index
21362: sv: sv: sv: Motorfejl 200TDi (12-02-2005 23:47:48) (svar på 21359)
Jes Lundberg-Christensen #2076, reg. njy (medlem) (ip-adr: 80.165.146.19)
Det var da træls.
Husk at tage dyserne ud inden topstykket da de rager ned under topstykket.
Ja jeg var også lige ude at lege, det tog mig en time at komme fri af en grusvej, men der er ikke noget at gøre rent bagefter!
Index
21410: sv: Motorfejl 200TDi (14-02-2005 20:40:29) (svar på 21345)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.243.97.211)
Hej Alle!

Tak for svarene!

I aften kom toppen af motoren efter at have bøvlet lidt med turbo og udstødningsrør.

Meget tydeligt defekt i toppakning mellem 4. cylinder og det "hul" der går ned til knastakslen, så der var formentlig forklaringen på olieforbruget.

Tilsyneladende ingen defekt på hverken blok eller topstykke. Begge er helt glatte. (Heldigvis!!)

Håber at have alt samlet igen i løbet af et par dage!

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad