tilbage

Land Rover Forum  

Index
30879: Justering af lygter (15-01-2006 16:53:42)
Allan Malmberg (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 81.236.212.139)
Er der nogen som ved, hvordan man justerer forlygterne på en Discovery 3. Jeg syntes mine står lidt lavt, og det ville være langt nemmere (tidsbesparende), hvis jeg lige kunne gøre det selv, og ikke skulle køre 120 km til det nærmeste LR-værksted

Men intet i instruktionsbogen, og det er nok af skruer på sådan et dyr, så inden jeg tager fat med skruetrækker og andre ting, så ville jeg lige hører.

Det er den type lygter, som drejer med forhjulene - hvis det betyder noget
Index
30883: sv: Justering af lygter (15-01-2006 17:08:28) (svar på 30879)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.94.165.253)
Jeg mener at have set, der sidder en knap inde i bilen til samme formål. Skulle undre mig, hvis det ikke gør det på så dyr en dyt og så avanceret et lygtesystem. Slå op under instrumentering...
Index
30894: sv: Justering af lygter (15-01-2006 19:17:35) (svar på 30879)
Alexander Thorstein & Birgith Jørgensen #7334, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 217.157.187.247)
Du skriver ikke om din Disco' er en S, SE eller HSE version.
S-udgaven er udstyret med alm. halogenforlygter og almindelig affjedring (med mindre du har valgt andet) og bør derfor have en "knap" i kabinen, hvorpå du kan regulere "rækkevidden" på nærlyset, hvis du læsser bilen tungt (evt. med svigermor??!!)
SE og HSE er begge standardudstyret med luftaffjedring og bixenon-forlygter hvorfor man som fører IKKE har mulighed for at regulere "rækkevidden" fra kabinen ved hjælp af en knap. Dette skyldes at luftaffjedringen fungerer som en slags gyro, og derved altid holder bilen i "water" i forhold til bilens vægt og underlag. Xenonlygter er 2,5 gange kraftigere end almindelige halogenlygter, og kræver ALTID automatisk niveauregulering og forlygtevaskere. (derfor er ingen T-Hansen eller lignende xenon/HID-kit lovlige til gadebrug!!)
Såfremt man har tilvalgt adaptiveforlygter (Kræver SE/HSE-niveau) vil man bemærke, at lygterne kører ned/op og ud/ind hver gang man starter bilen. Dette gøres for, at "nulstille" lygterne, samt kontrollere, at alle motorer i lygterne fungerer efter hensigten. (efter devicen: tillid er godt - kontrol er bedre)
Idet optikken i en xenonlygte er bedre, end i almindelige halogenlygter vil lyset være skarpere afgrænset - det vil sige,at man kan i teorien tegne en streg på tværs af vejbanen, og på ens egen side (set fra bilen) vil vejen være fuldt oplyst, men op den anden side vil det være mørk nat (øde sted, boss - citat:Familien Gyldenkål).
Første gang jeg kørte i en Disco' 3 med xenonlygter syntes jeg også at lyset var MEGET kort, og værkstedet mente da også at lygterne måske ikke var justeret korrekt (det var en lånebil fra importøren)
Men "rækkevidden" er generelt et problem, som der desværre ikke er nogen lovlig(eller forsvarlig)løsning på(forstået, på den måde,at almindeligt halogenlys er mere diffust og har mere "strølys" pga. "ringere" optik og derfor synes længere). Mit råd til dig er: kør på et hvilket som helst værksted og få dem til, at kontrollere lygterne ved hjælp af et lygtejusteringsappararat. hvis de, om nødvendigt, ikke vil/kan rette på justeringen, er du nødt til at frekventere et LR-værksted, - eller kom til en værkstedsaften i Nordvestsjælland. Jeg har lige skaffet et Hella lygtejusteringsappararat, og vil gerne hjælpe dig med at justere dem. Det er egentlig ret nemt, MEN KAN KUN GØRES ved hjælp af et lygtejusteringsappararat - og IKKE væggen hjemme i garagen - og slet ikke ved xenonforlygter - dette gælder alle lygtetyper og alle bilmærker - lige fra Lada til Land Rover.

Fiat Lux - Der blive lys.
Held & lykke med lyset - sig til hvis jeg skal hjælpe dig!
Index
30914: sv: sv: Justering af lygter (16-01-2006 12:17:00) (svar på 30894)
Allan Malmberg (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.192.211.222)
Hej Alexander

Min er en SE - luftaffjedring og adaptive forlygter, der ganske rigtigt kører ud til siden/op og ned, når bilen startes. I øvrigt kan systemet med adaptive lygter og cornerlights (lyser op når bliklyset slås til/rattet drejes ved lav hastighed) absolut anbefales - især, hvis man kører mørke stedet eller på mindre veje.

Men altså - fordi lygterne har en motor, der sender dem op/ned/højre/venstre kunne udgangspunktet jo godt være for lavt. Og var der nu et system, som meget enkelt kunne løse det (lidt som det drejehjul, du selv beskrev) - men som jeg bare ikke havde fundet - så var det jo nemmere.

Denne her er min anden Disco 3. Den første havde ikke drejelygter (men stadig xenonlys), og måske stod dens lygter for højt, hvilket fører til, at jeg synes den nye bils lygter, som måske står rigtigt, lyser for lavt.

Men altså - no shortcuts. Jeg tøffer hen på et LR-værksted og får dem set efter.

Det er trods alt kortere end op til dig, men ellers mange tak for tilbuddet


vh

Allan