tilbage

Land Rover Forum  

Index
38389: Står "D" i Defender for "dug"? (02-10-2006 10:12:56)
Jan Michael (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.108.194)
Her til morgen stod elementerne i regnens tegn, og der kom mængder store nok til at en Defender kunne være i sit es.
Stor var min skuffelse da alle ruder duggede i en sådan grad at jeg måtte holde stille mere end jeg kørte....!
Jeg satte blæser og varme igang, men som i sikkert ved så tager det en formiddag at fjerne bare en smule dug fra forruden.
Da jeg var knægt havde jeg en gammel spand med så mange huller i at der altid stod vand i bilen, og derfor var dug ikke ukendt. Men, min Defender er fra 97 og 100% rustfri - så det er ikke dét som er problemet. Nu kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan vinteren tegner, og vil derfor høre jeres erfaringer og måske modtage et par gode råd...?
Index
38390: sv: Står "D" i Defender for "dug"? (02-10-2006 10:20:06) (svar på 38389)
Vagn Altmann #4361, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 83.92.130.83)
Jeg har tidligere oplevet det samme. Årsagen var tilstopning af drænet i friskluftindtaget i skærmen, så der stod vand i "brønden".

Hilsen

Vagn
Index
38393: sv: Står "D" i Defender for "dug"? (02-10-2006 13:08:21) (svar på 38389)
Bo Lippert-Larsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.92.41.27)
Hej Jan Michael,

Jeg tror at der altid er mere dug i en defender end i andre køretøjer ... Jeg selv har fået helt bugt med det ved at rengøre ruderne indvendigt og så efterpolere med et lille klat opvaskemiddel (kræver lidt knofedt). Det holder 3-4 måneder helt uden dug !
For flere tipsPrøv at søge under 'dug' her på forum.

Hilsner
Bo
Index
38396: sv: Står "D" i Defender for "dug"? (02-10-2006 15:11:09) (svar på 38389)
Per Glerup Nielsen #0909, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 83.91.81.82)
Hej
I de fire jeg har haft gennem tiden, har jeg løst problemet med en Elektrolux tag ventil, bruges i både og på campingvogne, koster ca. 300,-. Den sættes i taget 15-20 cm. fra bagerste kant, den virker ved vindens hastighed hen over ventilen, så den lufter også ud når bilen ikke bruges.

Per
Index
38417: sv: sv: Står "D" i Defender for "dug"? (03-10-2006 10:16:36) (svar på 38396)
Søren Ignaz #6905, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.209.66.41)
Hej

Uden at lyde alt for bedugget vil jeg anbefale jer at give jeres ruder NANO både udvendigt og indvendigt. Fordele:
ingen dug, man bruger næsten ikke viskerne og selv snavs preller af. Ulemper: Det er noget underligt noget vi ikke kender de længerevarende bivirkninger af (så husk handsker og ventilation).
Men jeg kører altså uden viskere og uden dug i min Serie III. Ubedugget hilsen
Index
38457: sv: sv: sv: Står "D" i Defender for "dug"? (04-10-2006 09:26:53) (svar på 38417)
Jørn Bo Nørrekjær #3971, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 194.239.194.210)
Davs
Hvad er NANO for noget og hvor køber man det??
Mvh osv
Index
38461: sv: sv: sv: sv: Står "D" i Defender for "dug"? (04-10-2006 10:37:13) (svar på 38457)
Søren Ignaz #6905, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.209.66.41)
Hej
Jeg er ikke tekniker, men NANO teknologien er baseret på nogle meget meget små partikler, der altså har en gavnlig effekt på snavs, dug, regn osv. NASA, Formel 1 osv. har brugt det i i årevis - så hvorfor ikke LR?
Der er efterhånden mange NANO produkter på markedet - selv i følsomme Danmark. I Tyskland er rengøringsfolkene ved at blive syge siger de - men hvis man blot bruger det på sine ruder en gang om året, er jeg ihvertfald ikke så skeptisk. Men søg på nano på nettet og se hvor mange danske firmaer, der efterhånden sælger div. sæt til bilen osv. Det virker fint hos mig og mine kammeraters gamle viskersvage biler.
Serie III hilsen - nu med små partikler der klarer det beskidte arbejde!
Index
38529: sv: sv: sv: sv: Står "D" i Defender for "dug"? (06-10-2006 22:00:54) (svar på 38457)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.99.93)
Udluftning bag i bilen er en udmærket idé, som jeg også anvender.

Nano produkter kan købes hos www.lmsign.dk eller kig på websitet Nano Cover Danmark A/S www.nanocover.dk

Det er dog nogle hidsige priser, som der lægges ud med: 695,- DKK pr liter !

Desuden hjælper det altid, at sætte varme på til at afdugge ruder. At holde luftkanaler rene for snavs og vand hjælper ligeledes!

Hvis det skulle knibe med tilstrækkelig luft til ruderne, kan man, hvis defrosterklapperne ikke lukker til fødderne, stoppe en klud op i foddysen... så luften bliver tvunget opad.