tilbage

Land Rover Forum  

Index
42044: Hvilken vej løber kølevandet i en SIII? (24-01-2007 20:28:58)
Morten Clausen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.161.1.80)
Hej,

Vi er et par fyrer der er ved at montere et fyr i den ene af vores Land Rover, men vi er kommet i tvivl om hvilken vej at kølevandet løber.

Når vandet kommer op til varmeapparatet – kommer det så fra termostathuset eller fra bag på motorblokken?

Det er en SIII 2,25 Diesel.

Vi håber på et hurtigt svar, da det er ved at være det sidste, som skal laves… og vi vil så gerne havde fyraften, så vi kan komme ind i varmen...

Med venlig hilsen
Thomas, Anders og Morten
Index
42046: sv: Hvilken vej løber kølevandet i en SIII? (24-01-2007 20:35:13) (svar på 42044)
Dennis Pallesgaard #7763, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.242.185.181)
Fra termostathuset, ellers prøv at starte motoren, men træd et par skridt tilbage, der kommer meget vand ud.. forbind evt. de to studser med et stykke slange og mærk hvor den bliver varm først..

Dennis
Index
42059: sv: Hvilken vej løber kølevandet i en SIII? (25-01-2007 08:49:12) (svar på 42044)
Lars Jørgensen #1584, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.160.195.72)
Hej Morten

Det er relativt nemt uden at skulle skille noget ad. Start motoren kold. Åben motorhjælmen sæt en hånd på hver af slangerne på varmeapparatet. Den slange der først bliver varm er indgangen til varmeapp. Så har du omløbsretningen.

Lars 1584
Index
42061: sv: Hvilken vej løber kølevandet i en SIII? (25-01-2007 09:41:08) (svar på 42044)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.28.200)
Av, det var en svær gåde....

Et par (2) fyre er ved at montere 1 fyr i en Land-Rover...

Indlægget er underskrevet af 3 fyre !!

10.000 kr. spørgsmålet er nu: Hvem af de 3 fyre skal monteres i maskinhuset på en gammel L-R...med slanger og hele pivtøjet ??

vh Claus
Index
42065: sv: sv: Hvilken vej løber kølevandet i en SIII? (25-01-2007 11:21:23) (svar på 42061)
Søren Ignaz #6905, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.209.66.41)
Se DET er humor!

Keep on trucking!

Og lad os endelig høre hvilken vej hans varme vand løber når ham fyren er monteret godt og grundigt! Jeg træder et par skridt tilbage!.

Vink og blink
Index
42153: sv: sv: Hvilken vej løber kølevandet i en SIII? (27-01-2007 17:33:26) (svar på 42061)
Thomas Olsen #6562, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.161.0.206)
Hejsa

He he, vi har fået hevet fyren ud (Anders), og isat det rigtige fyr. Så nu er der varme - nu mangler der bare et ordentligt læs sne, så vi kan komme ud og kælke (smiley).

Vandet løber fra højre hjørne af motorblokken --> radiator ---> køler.

LR hilsen
Thomas