Hej Martin.
Så er jeg kommet lidt på højkant igen, og sender dig et billede af min montering af en "Oil Catch Tank".
Som du - ikke - kan se, er tanken, den blå til venstre, sat fast på inderskærmen med et stykke fladjern.
Slangen fra ventiludluftningen til tanken er sort, men slangen fra tanken til luftfilteret er gennemsigtig, så jeg har lidt hånd i hanke med hvad der ryger videre fra tanken. Der er desuden et målerør på siden af tanken så jeg kan se hvor meget olie den fanger. Efter 15000 km.kørsel er der næsten ikke noget i tanken, men det virker altså fint alligevel, da jeg ikke længere døjer med fedtede luftfiltre.
Som en ekstra bonus har jeg, efter gode råd her på forum, smidt to grydesvampe af metalspåne-sammenkrøllet-til-en-bolle-typen i, som eventuelle oliedampe kan kondensere på. Ikke Renslet ;-)
Men, hvis motoren sender vilde mængder olie over i luftfilteret, eller hvis den ikke "består" en kompressionstest, så overvej at få kigget på motoren. Men tanken er alligevel en god investering i længden hvis du spørger mig.
God fornøjelse, og jeg håber at du finder problemet og får det løst.
MVLR90"TDH
Jens Jagd