Alle forsøger vel at skrive i sådan et forum efter bedste overbevisning.
Bliver man selv ramt af en fejl i en bil, og søger på nettet, så er det helt sikkert, at man støder ind i ganske mange lidelsesfæller.
Her i foråret blev min kun 2 år gamle Discovery 3 ramt af fejl i EGR-ventilerne, som begge skulle skiftes (uden brok overhovedet på garantien, respekt for det). Søger man på nettet på EGR-ventiler og Discovery, så finder man bla. herhen:
www.disco3.co.ukOg her kunne jeg finde maaaange lidelsesfæller, og de måtte lissom jeg vente, fordi der var leveringsproblemer med reservedele.
Konklusion: Vi er mange, rigtigt mange, med fejl på EGR-ventiler
Eller
Konklusion: Nettet er i stand til at føre nogle relativ få lidelsesfæller spredt over hele verden sammen.
Min forventning til Land Rover, hvis der var tale om en generel fejl (hvadenten det er på Freelander eller Disco), vil være, at de optræder seriøst, og laver en tilbagekaldelse af bilerne til check.
Det har jeg selv prøvet for 5-6 år siden, da Renault tilbagekaldte min et år gamle Scenic (den nye model), fordi bremsepedalen ved hårdt tryk kunne vælte. Vi lader lige den stå et øjeblik, mens billederne af en "væltet" bremsepedal tegner sig på nethinden. Og Renault er da bestemt ikke alene. Jeg husker fra motorpressen i de seneste måneder tilbagekaldelser fra Volvo, VW, Mercedes og Ford.
Nu er vi godt langt fra Freelanderens evt. problemer med utætheder eller toppakninger. Indrømmet. Sorry.
vh
Jan