tilbage

Land Rover Forum  

Index
69130: Spil på Serie III - spillet trækker 322 AMP! (06-09-2008 21:05:54)
Peter Stind Rosendahl #8141, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.154.58)
Jeg har fået fingre i et WARN 4700 spil. Spillet bruger uden belastning 47 A og med max belastning (2132kg) 322 A.
Jeg kan jo godt regne ud, at jeg skal opgradere generatoren i min 88" SIII og have et forbrugsbatteri under sædet.
Måske skal jeg uddybe og sige at jeg ikke har planer om de vilde off-road eventyr men kun skal bruge spillet som sikkerhed og til en gang imellem at hjælpe en nødstedt medtrafikant - trække mig selv fri - og måske tage en bambus i ny og næ. Jeg er også klar over at jeg halverer forbruget med en enkelt talje på wiren.
Så spørgsmålet lyder: Hvor langt skal jeg op i generator/batteri? Og har det betydning om jeg monterer spillet på min benziner eller min diesel? Eller er spillet bare for stort til en seriekaret?
Index
69132: sv: Spil på Serie III - spillet trækker 322 AMP! (06-09-2008 21:13:54) (svar på 69130)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 79.142.224.157)
Det er et helt normalt strømforbrug for el spil til Land Rover brug. Endda er det lidt i den lave ende ;-)

Du skal ikke regne med at få en generator til at levere den mængde strøm. Det man normalt gør at at have et seperat dybdeafladningsbatteri som føder spillet. Når så batteriet er ved at være fladt eller når spillet er ved at være varmt holder man pause med bilens motor i høj tomgang så batteriet bliver ladet op igen og spillet kølet af.

Index
69134: sv: Spil på Serie III - spillet trækker 322 AMP! (06-09-2008 21:58:09) (svar på 69130)
Jacques Devantier #8208, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 83.92.186.160)
hey du kan sagtens sætte spillet derpå du skal bare sørge for at din generator er stor nok og at du har batterier nok.

Køb dig to batterier istedet for et og husk at du ikke bare kan sætte et nyt batteri sammen med et gammelt. de skal begge to være ens og lige brugte/nye. Hvis du sætter et nyt batteri sammen med et gammelt vil det nye blive slidt meget hurtigt så det er lige så dårligt som det gamle efter kort tid. De to batterier skal stå samlet ellers bliver der mere forbrug på det der er koblet til spillet og det bliver slidt meget hurtigere.

Ang. generator tror jeg du skal købe dig en der er 80A eller større og så tror jeg det kører.

Der er sikkert mange meninger om det her men hvis det ikke skal vold bruges så mener jeg som elektriker at det skulle kunne gøre det.

Mvh. Jacques
Index
69145: sv: sv: Spil på Serie III - spillet trækker 322 AMP! (07-09-2008 02:52:43) (svar på 69134)
Peter Stind Rosendahl #8141, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.154.58)
Tak for jeres svar, Kristian og Jacques.
Er det ikke bedre at køre med to seperate batterier, hvor det ene fungerer normalt til start og det andet er et deep cycle - til forbrug og spil - lader over et split charge relæ end at det er to ens, der er parallelkoblede? Jacques, ned spillet skal netop ikke "voldbruges" - men når man nu får sådan et fint spil smidt i nakken, skal det jo også monteres ;-)
Jeg må ud og lede efter en stor generator med vakuum-pumpe!
Index
69153: sv: sv: sv: Spil på Serie III - spillet trækker 322 AMP! (07-09-2008 09:57:41) (svar på 69145)
Finn Herreborg #6314, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 146.188.97.164)
Hej Peter,

En anden mulighed i stedet for et "split charge relæ" er at sætte en ekstra generator på én der udelukkende lader på dit "spil"-batteri... jeg ved ikke om det er muligt at få plads til en ekstra generator på din motor.

Bare et forslag...

Venligst

Finn Herreborg
Index
69158: sv: sv: sv: sv: Spil på Serie III - spillet trækker 322 AMP! (07-09-2008 10:43:53) (svar på 69153)
Peter Stind Rosendahl #8141, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.154.58)
Hej Finn, god idé med en ekstra generator. Med den løsning skulle jeg jo kunne nøjes med en mindre generator som nr to, og økonomisk lyder det også som en god løsning, da en ordentlig split charge løsning jo ikke ligefrem er billig. Det optimale ville nok være at sætte en magnetkobling på den ekstra generator og en lille styring, så den selv slår generator 2 til og fra i forhold til ladestanden på forbrugsbatteriet. Spørgsmålet er bare om der kan findes en magnetkobling fra en kompressor, der kan passe på en generator. Og jo der er plads.
Index
69168: sv: sv: sv: sv: sv: Spil på Serie III - spillet trækker 322 AMP! (07-09-2008 14:02:16) (svar på 69158)
Kim Horsevad #6594, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 62.243.162.92)
Diagram for split-lade-system findes på min hjemmeside (horsevad.dk)... Delene dertil koster under 50 kr.

Til almindelig brug er en alm generator og alm batteri godt nok. Køb evt endnu et batteri, så er du på den sikre side.

Ekstra generatorer er normalt udnødvendig, med mindre det er direkte konkurrencekørsel. Du kan i øvrigt uden problemer koble to generatorer på samme system. Hvis du ikke vil lave speciel styring, så sørg for at kabler til/fra generatorerne er nøjagtig ens i dimension og længde - så sørger regulatorerne i generatorene selv for styring.

Dybdeafladningsbatterier er generelt ikke velegnede til spli-brug. Disse er beregnet til at levere lidt strøm over lang tid. Du har brug for alm startbatterier, som kan levere meget strøm over kort tid. Monter voltmeter, og stop spillet når spænding når under 11 volt. Lad derefter batterierne genoplade inden yderligere brug.

90 amp generatorer fra Ford Mondeo passer umiddelbart på de fleste lr-diesel.

Maks belastning på dit spil forekommer mig i øvrigt at være underdimensioneret i forhold til en Landrover. Du får sandsynligvis ofte brug for kasteblok.

Med Venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
69171: sv: Spil på Serie III - spillet trækker 322 AMP! (07-09-2008 17:47:23) (svar på 69130)
Jimmi Povlsen #7737, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 87.55.153.114)
At sætte ekstra genertor på hjælper, men er ikke der du henter mest.
Jeg valgte at bruge de penge på ekstra batteri kapacitet. Idet man alligevel ikke kan lave så meget strøm(300-460 Amp.) så er man tvunget til at have det liggende i batterierne. Så Forskellen på en og to generatorer er blot tiden mellem du kan bruge dit spil. Hvis din generator f.eks. lader 65 amp. og dit spile bruger 300, så er det simpelt. Du bruger lidt strøm til bilen generelt, lad os sige 15 amp. Så har du 50 til overs. Altså vil det tage dig 5 minutter at lade 1 minuts spilkørsel op igen. Og til det brug du beskriver, der er 1 minut lang tid, med spil. Og mon der så ikke går 5 minutter inden du behøver igen?
Så et par gode batterier, gerne optima, men ikke strengt nødvendigt, men op omkring 160-200 Ah i alt.

Blot lidt input fra en el-mand

Jimmi
Index
69172: sv: Spil på Serie III - spillet trækker 322 AMP! (07-09-2008 18:11:48) (svar på 69130)
Jacques Devantier #8208, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 83.95.238.64)
ekstra batt og en god generator. Det er jo ikke som om en 2.25D går i står fordi der ikke er nok strøm på batt. Og en god ide med et voltmeter.

Det er da billigere og nemmere end at montere x antal generatore og "split charge relæer" til et spil du ikke skal bruge vildt meget alligevel.

Mvh. Jacques
Index
69192: sv: sv: Spil på Serie III - spillet trækker 322 AMP! (07-09-2008 23:23:29) (svar på 69172)
Peter Stind Rosendahl #8141, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.154.58)
Tak for input!
Dejligt at høre forskellige forslag og komme hele vejen rundt om emnet. Jeg tror, jeg holder mig til én generator og ordentlig batterikapacitet.Voltmeter lyder også helt rigtigt. Generatoren vil jeg alligevel gerne udskifte med en med vakuum-pumpe, så jeg helt kan fjerne butterfly ventilen i indsugningen og få mere vakuum til bremserne.
Så mangler jeg kun at finde det stik, der passer på spillet til kabel-betjeningen og få lavet en ordentlig montage. Glæder mig!


Index
69195: sv: sv: sv: Spil på Serie III - spillet trækker 322 AMP! (08-09-2008 08:39:35) (svar på 69192)
Jimmi Povlsen #7737, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 130.227.79.100)
Hvis du ryger i problemer så må du endelig sige til. S¨kan vi jo sætte hovederne sammen og finde en løsning. Kan ikke lige se, hvor du bor, andet end du er fra samme region som mig.

Jimmi
Index
69219: sv: sv: sv: sv: Spil på Serie III - spillet trækker 322 AMP! (08-09-2008 16:49:20) (svar på 69195)
Peter Stind Rosendahl #8141, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.154.58)
Jimmi - det husker jeg lige, hvis der bliver problemer. Jeg er i Kolding.