Ja, John - det lyder vildt. Også for vildt. Jeg må desværre skuffe dig. Et sådant sagsanlæg vil næppe end nå et retslokale alene af den årsag, at man ikke vil kunne sandsynliggøre, at staten har foretaget sig noget ulovligt. Lovgivningsmagten er som udgangspunkt omnipotente og kan bestemme alt, der ikke er direkte i strid med grundloven. Og det er lovgivning som den p.t. "foreslåede" ikke.
Hos visse debattører hersker en opfattelse af, at lovgivning med tilbagevirkende kraft skulle være forbudt i Danmark. Men det er det ikke, når bortses for i visse sammenhænge indenfor strafferetten.
I øvrigt er der slet ikke tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft i sagen her. Begrebet misforståes desværre af de fleste. Meget simpelt eksemplificeret kan man sige, at hvis det skulle have været lovgivning med tilbagevirkende kraft, skulle der have været opkrævet forhøjede satser bagud for alle de år, man allerede har ejet bilen. Ikke som her, hvor der "kun" foreslåes forhøjede satser fremadrettet.
For en uddybning af begrebet lovgivning med tilbagevirkende kraft kan bl.a. henvises til følgende udmærkede redegørelse:
http://www.skm.dk/publikationer/skat/1560/1561/Et sammenligneligt tidligere kendt eksempel med den måde, man nu foreslår at regulere ejer-/vægtafgiftssatserne, kunne i øvrigt være ejendomsskatten. Lige p.t. har vi af politiske årsager en fastfrysning heraf, men tidligere så man jo også forhøjelse af disse satser. Fremadrettet og helt legalt gældende for såvel nye som gamle huse.
Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT