tilbage

Land Rover Forum  

Index
8054: Ungdomsarbejde #7 (03-03-2003 22:18:49)
Peter & Gitte Struntze #2005, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 194.239.233.238)
Ungdomsarbejde
Skal der være mulighed for, at der bliver lavet ungdomsarbejde i DLRK regi?
Der er efterhånden rigtig mange unge mennesker i DLRK. Skal de have lov til at starte med at kører tidligere end kørekortet tillader?
Hvordan kan det være, at der ikke er lavet et arrangement for ungdommen? - Hvis jeg var 15 år, og min far/mor kørte LR, så lå jeg nok ude i perlegruset og skruede. Men ØV, hvor må det være bittert for de unge, at ikke én gang, bare én gang om året at kunne komme ud og køre.

Eller skal de, der er interesseret i et sådant arbejde, starte en klub helt for sig selv? Skal de så kunne trække på viden, hjælp og økonomi fra DLRK?
Jeg ved det ikke, da jeg ikke selv har børn, men jeg hører ofte unge mennesker tale om, at det kunne være sjovt selv at køre .

Men der må da være nogle forældre, der syntes, at det ville være OK at bruge noget tid på deres børn. Det er trods alt bedre, at knægten/datteren skruer på sin gamle LR, end at han/hun render rundt og laver ballade. Men jeg kan også godt forstå, hvis de unge ikke gider at skrue på noget sjovt, hvis de ikke kan komme ud og prøve det, de skruer på.

Kørsel kunne f.eks. foregå i lukket område med Far eller Mor som kørelærer.

Venlig hilsen
Peter Struntze
2005
Index
8120: sv: Ungdomsarbejde #7 (05-03-2003 21:11:20) (svar på 8054)
Lars Jonasson #5428, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.242.32.26)
Hej Peter
En glimrende betragtning! I mit daglige arbejde som børne- og ungerådgiver/SSP-ansvarlig, har jeg flere gange haft nogle af "rødderne" med ude at køre til nogle af klubbens arrangementer, og de har haft julelys i øjnene! Jeg har derfor syslet med tanken om at købe 2-3 LR'ere, som de unge efterfølgende kunne sætte i stand og køre i til arrangementer i klubben. Forsvarligt selvfølgelig, med en voksen/medarbejder på forsædet. Dette har dog ikke kunnet lade sig gøre, med begrundelse i klubbens regler, og krav fra terræn-stillernes side.
Se, der er noget der hedder junior-klasser inden for banesport. Jeg har bare ikke særlig meget lyst til at lære en 16-årig at køre stærkt i en racerbil! Jeg vil hellere lære dem, at bruge fornuft og overblik i en LR. Jeg håber således at muligheden kommer, og så skal jeg nok stille op med drenge og piger! Og fra medarbejdere i andre kommuner ved jeg, at der er mange der ville være interesseret i en sådan "ungdoms-klasse".
Med venlig hilsen
Jonas #5428
Index
8136: sv: sv: Ungdomsarbejde #7 (06-03-2003 16:49:23) (svar på 8120)
Anette & Peter Hansen #4214, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 131.164.187.200)
Hej Jonas.

Det er et godt indlæg og en rigtig god idè Du har.
Hvis der var vilje i DLRK kunne det sagtens lade sig gøre at unge mennesker som Du arbejder med, kunne sidde bag rattet ved special- arrangementer på lukkede områder hvor færdselsloven ikke gælder, ellers kunne 12-årige jo ikke lovligt køre cross på tunede knallerter på dertil indrettede baner.
Jeg er helt sikker på Din idé ville blive en kæmpe succes. Jeg har selv en knægt på 17, som indtil han fik scooter ikke var til at slæbe fra computeren. Hans brug af et stykke værktøj var til at græde over, faktisk kunne han ikke stikke en pind i en hm.hm. uden at ødelægge begge dele. Scooteren har krævet mange timers tuning og justering, og han har fået en god indsigt i mekanik og kan nu brug et stykke værktøj. Han gider ikke være co-driver men Jeg er sikker på at hvis han selv måtte prøve at køre LR ville han have en at skrue på,-og jeg ville elske det.

Hvis Du kunne lave et projekt med LR som beskrevet, burde din arbejdsgiver kunne være behjælpelig med et areal hvor I kunne køre uden at DLRK kan blande sig i det.
De unge der vil blive involveret i projektet vil lære at bruge et stykke værktøj, se et formål med det de laver og bagefter komme ud at køre hvor det ikke drejer sig om ræs men om hårfin håndtering af et køretøj i lav fart, de vil lære noget om at være forudseende og de vil lære noget om at mekanik ikke er udødelig, med andre ord - mishandler du det går det i stykker og du skal selv skrue for at komme videre. Jeg tror ikke de får smag for at køre ræs, jeg tror Du kan skabe nogle ansvarlige bilister.
Index
8146: sv: sv: sv: Ungdomsarbejde #7 (07-03-2003 00:42:06) (svar på 8136)
Lars Jonasson #5428, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.242.32.26)
Hej Peter
Økonomi og arbejdsgiver er ikke noget problem. Problemet er, at de unge ikke "bare" vil køre for sig selv! De vil prøve kræfter med andre. I den sammenhæng (LR/Offroad) mener jeg ikke, at det er et kørekort der bør gøre forskellen. Da jeg selv tog kørekort, kan jeg i hvert fald ikke huske at der var lektioner i terrænet ;-) Næeh, de unge vil gerne deltage på lige fod med de "voksne". Og de unge jeg har talt med, er også parat til at tage de nederlag/r..ture der følger med!
Hilsen
Jonas
Index
8274: sv: sv: sv: sv: Ungdomsarbejde #7 (12-03-2003 02:50:30) (svar på 8146)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.249.54.69)
Vi vover os ind i et minefelt men ok da.
Jeg tror ikke der er nogen i klubben der er uenig i jeres betragtninger ang. det gavnlige og sjove i de løsninger der her foreslås. Men det er essentielt for vores måde at dyrke vores "motorsport" på, at det foregår inden for færdselslovens rammer. Klubben har faktisk haft en meget langvarig undersøgelse af alle muligheder for at lave arrangementer, uden for færdselslovens rammer. Det var den gang i forbindelse med kørsel med uindregistrerede køretøjer, men princippet er det samme. Problemet er overstigeligt når det "kun" drejer sig om at arrangere noget hvor alle deltagere kører uden for færdselslovens rammer. Det er reelt kun et spørgsmål om penge til forsikringer og licenser, og velvilje fra de lokale politimyndigheder. Men prøver man at blande de to arter feks. dem med og uden kørekort i samme arrangement, så vil man opdage, at de der allerede opfylder færdselslovens krav(de mange), ikke vil betale ekstra forsikringer,og licenser for at de andre (de få)kan komme ud at køre. Der vil også være en del områder, der vil være helt lukkede for den form for aktiviteter, fordi de pr. definition er åbne for offentlig adgang. Problemerne blev så mange og så store, at man dengang besluttede, at i DLRK kører vi strikt efter færdselslovens bestemmelser.
Index
8121: sv: Ungdomsarbejde #7 (05-03-2003 22:00:47) (svar på 8054)
Michael Intile (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.63.131.14)
Hej Struntze
Dine visioner vedr. ungdomarbejde kan jeg for så vidt kun være enige i. MEN jeg kan dog ikke lade være med at komme med lidt personlige betragtninger vedrørende resten. Jeg sad lidt og kluklo lidt da jeg læste dit indlæg. F.eks "Hvis jeg var 15 år....".
Da jeg var barn/ungt menneske drønede jeg rundt i skoven med bue og pil og da jeg blev lidt ældre skruede jeg på knallerter - jeg havde blandt andet en Kreidler Florett med 13 HK´s tunsæt - og jeg tænkte "når jeg bliver voksen, vil jeg ikke glemme dette her". Jeg glemte det ikke - jeg har taget buejagttegn til langbue, jeg har købt et rimeligt stort skovareal i Sverige, og jeg har købt en Land Rover (som sidste skud på stammen af rasende hurtige BMW´er og Mercederser).
Nu kommer så det sjove - jeg har en søn på 11 år, han interesserer sig overhovedet ikke for nogle af disse ting (uanset hvor hårdt jeg prøver). Han kom en dag og sagde til mig, at han faktisk godt kunne tænke sig at skyde med bue - mit faderhjerte bankede og jeg bestilte straks en håndbygget langbue, til en hulens masse penge; han tabte interessen i løbet af en måned. I Sverige har jeg opfordret ham til at lege i skoven (sammen med nogle af sine kammerater), men det skal de "f..." ikke for det er "p..." farligt. Jeg har endda bygget en træhule (som er en boligløs værdig) til dem - de gider ikke. Han har et par gange været med mig til nogle DLRK-arangementer, men efter at jeg kørte på hovedet i vandet (på Verner mark) er han ikke interesseret mere. HAN VIL HELLERE SPILLE COUNTER-STRIKE.
Ja - det var blot et par personlige betragtninger, men jeg håber at du får held med dit forehavende.
Mvh. Michael
Index
8123: sv: sv: Ungdomsarbejde #7 (05-03-2003 23:40:07) (svar på 8121)
Peter & Gitte Struntze #2005, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 194.239.233.238)
Hej Michael
Jeg kan jo kun beklage at din søn syntes at counter-strike er det fedeste.
Jeg var selv 13-14 år da jeg begyndte at komme i DLRK, og jeg fik en gang i mellem lov til at køre "nede bag ved" og det var fedt.
Personligt brugte jeg Land Rover og offroad kørsel som en flugt fra hverdagen og skolen, som til tider kedede mig temelig meget. Land Rover blev mit fristed, mit eventyr hvor jeg kunne glemme.

Jeg mener ikke at det er mit job at løfte opgaven, men jeg syntes at andre unge mennesker skal have muligheden for få samme eventyr som jeg selv gjorde.

Og jeg vil med glæde tage af sted med en gruppe unge en weekend, for at give dem en oplevelse, ud over det sædvanlige.

hilsen
Struntze
Index
8138: sv: sv: Ungdomsarbejde #7 (06-03-2003 17:18:32) (svar på 8121)
Niels Larsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.239.246.107)
Hej Mikael,

Hvis din knægt ikke syntes det er spændende at jorde ud over skrænter og igennem mudderhuller, så må der da være noget galt! ;-)

Er vores ungdom virkelig på vej ud i en sjovere virtuel verden end den rigtige?


Snøft!

Jeg kan stadig den dag i dag huske hvordan min far tog mig med ud til en bekendt, som han havde gennem sit job i banken. Ham fyren havde lovet min far en tur i sin spritnye 109" hvis han fik lov at låne pengene. (Den bedste deal min far nogensinde har lavet!!!)

Så afsted med hele familien ud til farmen, og der stod den flotteste 4x4 jeg nogensinde havde set. Vi byttede biler, så han havde vores rådne gamle Kadett og vi tog hans fine bil... Og hjemad det gik, men ikke ad vejene, næ, på tværs af marker og af gamle skovspor igennem små mosehuller og åer. Helt kanon oplevelse, som uden tvivl er grunden til at jeg den dag i dag er af den opfattelse at der kun er en rigtig 4x4 og det er LR.

Min far blev desværre ikke så bidt at hans bankmands-fornuft kunne overvindes mht. køb af en RIGTIG bil.

Men nu på hans gamle dage, så skal børnene jo ikke med, og hund er der jo også blevet investeret i, så nu prøver jeg at få ham til at forstå en Discos glæder...

Men nok om det, jeg kan bare ikke forstå et ungt menneske der ikke syntes det er fantastisk at køre rundt i vand og mudder på den måde som en LR kan.

Hm, afslutnings bemærkningen må nok blive: Ungdommen nutildags...
Index
8140: sv: sv: sv: Ungdomsarbejde #7 (06-03-2003 17:30:15) (svar på 8138)
Mikkel Pærremand Gregersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.239.246.107)
Ja Mikael, hvad kan jeg sige- Du skulle vist have været min far;-)

Masser af LR og jagt med bueskydning osv. i Sveriges skove...

Han aner jo ikke hvad han går glip af den knajt!
Index
8124: sv: Ungdomsarbejde #7 (06-03-2003 01:05:38) (svar på 8054)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.41.184.122)
Ungdomsarbejde??
Lad os nu ikke sidestille unge meneskers oplevelser i klubben med at de partout skal køre bilen selv. I vores del af verdenen hvor der køres meget trophy, og på mange planer, er det helt almindeligt at de unge deltager i trophyet som codrivere. I starten måske mest på de hold der mest deltager for hyggens skyld, og så senere på de mere professionelle hold.
Ved Landsstævnet der blev holdt ved Kalundborg var den yngste codriver på vores hold Sara på 8 år. Hun havde en sjov dag og vi andre synes at det var sjovt at have hende med. Min egen søn startede som codriver som 13 årig, og da han flyttede til USA som 27 årig efterlod han sin Land Rover i sin mors varetægt. Hun har iøvrigt lige som mange andre "piger" deltaget i mange Trophys. Min pointe er at hvis man er lidt åben så er der såmænd ikke det store behov for speciellle ungdomsarbejder. De unge kan jo bare deltage i klublivet på lige fod med alle os andre, hvis de voksne giver dem plads.
Til slut så er det jo ikke klubben der sætter grænserne for hvornår man kan køre bil, det er samfundet. Alle arrangementer som klubben holder er omfattet af færdselsloven, og da vores forsikringer kun skal dække hvor færdselsloven gælder så er det jo meget heldigt.
Index
8125: sv: sv: Ungdomsarbejde #7 (06-03-2003 07:32:56) (svar på 8124)
Peter & Gitte Struntze #2005, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 212.54.64.205)
Hej Hartley

Det er jo netop det der er spørgsmålet, giver klubben de unge nok, eller er det muligt at gøre mere.
Det kunne jo være at der var nogle i klubben der ønskede at deres børn havde muligheden for at skrue på en bil, og have mulighed for at prøve den.

Og så er det fint at der bliver kørt en masse trophy vest for bæltet, men det hjælper ikke rigtig dem på den anden side, hvor der stort set ikke bliver kørt nogen trophy løb.

Jeg siger jo heller ikke at det er DLRK der skal stå for arbejdet, men spørger om DLRK vil støtte og hjælpe hvis der var nogen der ville lave noget ungdomsarbejde.

Hilsen
Struntze
Index
8134: sv: sv: sv: Ungdomsarbejde #7 (06-03-2003 16:28:58) (svar på 8125)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.41.184.66)
Hej Peter!
Selvfølgelig vil klubben støtte ethvert initiativ på dette område. Faktisk så nedsatte HB et sådan udvalg forrige år, efter henvendelse fra et medlem. Desværre blev det bare ikke rigtigt til noget.
Problemet med sådanne ideer er, at man kan ikke bare starte dem oppefra, der skal være nogen der brænder for sagen, der skal være et reelt behov, og der skal være nogen der vil deltage. Når disse betingelser er opfyldt vil det som regel også vise sig at tingene kører af sig selv, og der vil være noget konkret at støtte.