tilbage

Land Rover Forum  

Index
8048: Oplæg til debat i DLRK #1 (03-03-2003 22:15:33)
Peter & Gitte Struntze #2005, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 194.239.233.238)
Oplæg til debat i DLRK
Efter de "sidste" dages debat på DLRK's net-forum har jeg sat lidt ord på de tanker, som jeg gør mig om Dansk Land Rover Klub, og dem vil jeg gerne give videre:

Et af de største problemer, som DLKR står overfor, er det evige spøgelse "REN KLUB". Dette emne dukker op hvert år, og der er meget modstridende interesser. For det første tror jeg, at vi bliver nødt til at gøre op med os selv, hvad vi vil med DLRK.
Er DLRK en mærkebil klub, hvis eneste formål er at vise bilerne frem og få lidt rabat hist og her? Eller er DLRK en aktiv klub med terrænkørsel som det primære mål? Eller er det en kombination af begge?
Før vi har fundet ud af dette, og er blevet enige, kan vi i mine øjne ikke komme ud af det dødvande, vi befinder os i nu.

Personligt kører jeg Land Rover for at køre terrænkørsel og mener, at klubben skal udvikle sig til at være en åben klub med en masse udadvendte arrangementer, eller sagt på en anden måde: Jeg er Land Rover mand mener at det skal være muligt at møde mennesker med andre kørtøjer end Land Roverer.

Sidste år blev følgende sætning føjet til DLRK's "lov-samling"
"Det er kun muligt at deltage med andet end en LR til et DLRK arrangement, hvis der er inviteret andre klubber/mærker til arrangementet."
Det er utroligt, at det skal være så svært at skelne mellem bilklubben Dansk Land Rover Klub og terrænklubben Dansk Land Rover Klub.
Husk når I laver et arrangement; der er ikke noget forkert i at sige: "Dette arrangement er kun for Land Rovere." Eller: "Dette arrangement er for de klubber/regioner/mærker, som vi nu vælger at inviterer."
Men gør alle en tjeneste; meld ud, hvad det er, I vil.
Uvished skaber altid myter og rygter, ærlighed skaber venskaber.

Jeg vil prøve at komme med nogle ideer, samt løsninger til nogle af forslagne. Håbet er, at der er nogle, der vil reflektere lidt over forslagene og diskuterer det på det kommende landsråd og de arrangementer hvor, vi mødes i løbet af året.



Strøtanker:
- Hvis DLRK skal være en ren bil klub, hvornår er en Land Rover, der er modificeret til en såkaldt "hybrid", så ikke længere en Land Rover? Er det når den originale Land Rover radio i en Freelander bliver udskiftet med en Blaupunkt eller er det først, når den gamle 109" fra 67 får ilagt en Volvo B20 motor?
- Når vi nu har en veteranafdeling i DLRK, skal vi så ikke have en off-road afdeling, der kun beskæftiger sig med terrænkørsel?
- Ønsker klubben at udstøde de medlemmer, som syntes det er sjovere at køre konkurrencer, end at sidde og drikke kaffe og fortælle gode historier?


De forskellige indslag har jeg valgt at lægge som enkelte emner, således at det er muligt at følge debatten i de enkelte forslag/ideer.

Venlig hilsen
Peter Struntze
2005
Index
8073: sv: Oplæg til debat i DLRK #1 (04-03-2003 14:01:58) (svar på 8048)
Poul Helmer Larsen #5695, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.194.32.211)
Fint at debatten tages op, og jeg er enig i, at det bør afklares, hvorvidt DL-RK er en Land Rover klub, eller en klub hvor alle bilmærker kan være repræsenteret ved terrænarrangementer.
Såframet man fastholder navnet DL-RK, vil det være rart at få afklaret om man mener noget med det navn; altså kun Land Rovere til terrænarrangementer. Ellers var det måske en overvejelse værd at skifte navn til Dansk Land Rover og -off road klub.
Index
8300: sv: Oplæg til debat i DLRK #1 (12-03-2003 21:01:00) (svar på 8048)
Poul Helmer Larsen #5695, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.63.98.14)
Det er påfaldende, at der ikke er flere kommentarer til Struntzes debatoplæg...
Index
8305: sv: sv: Oplæg til debat i DLRK #1 (12-03-2003 23:38:54) (svar på 8300)
Ib Krause-Kjær (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.130.111.4)
Det skyldes nok, at nogle af os har hørt sangen om "ren klub" før - vi kender den til hudløshed, vi ved hvordan den starter, vi kan synge med på omkvædet, og til sidst hader vi den - så jeg synger ikke for...
Index
8316: sv: sv: Oplæg til debat i DLRK #1 (13-03-2003 19:20:41) (svar på 8300)
Michael Intile (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.63.131.14)
Det kunne jo også være fordi vi var ude at køre Land Rover
Mvh. Michael
Index
8322: sv: Oplæg til debat i DLRK #1 (13-03-2003 23:46:33) (svar på 8048)
Sune Gasberg #6280, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.63.251.10)
Min mening..

Jeg synes helt klart at DL-RK skal være ren mærke klub.., det er jo derfor jeg er meldt ind i DLRK og ikke en af alle de andre klubber..
Hvornår en LR er en LR er efter min mening ikke så svært... Hvad står der på reg.attesten ?!


MRH

Sune Gasberg