tilbage

Land Rover Forum  

Index
9419: Startmotorrelæ med egen vilje (24-05-2003 21:19:42)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.162.194.101)
Hej med Jer!
Så er den gal igen -og hvorfor egentlig ikke.
Efter at have kørt med en sprithamrendes ny startmotor (Midtjysk Res.) i en 4mdr´s tid lader det til at starterrelæet er gået - er det ikke ligevel ret hurtigt?
Kan problemet skyldes noget i ledningsnettet eller har relæet bare nemt ved at opgive gejsten - eller er der noget helt tredie der kan være årsag dertil (jeg har prøvet at give den direkte spænding - uden at det gjorde forskel - den klikker ikke engang).
Kan det skyldes en defekt i selve starterenheden og hvad siger reklamationsbestemmelserne/garantien.
Er der nogen af Jer der ved prisen på et nyt relæ (hvis vel og bemærke det kan købes separat).
LR sIII Diesel hilsener Stefan - Skanderborg
Index
9424: sv: Startmotorrelæ med egen vilje (25-05-2003 00:23:33) (svar på 9419)
Torbjørn Barfod #6315, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 195.249.198.161)
Hej,
Nu skriver du at starteren var "sprithamrendes ny", dertil skal det siges at generatorer og startere sædvanligvis er hovedrenoverede/ombyttere. Dette kan være forklaringen på at relæet allerede har givet op, da hovedrenoveringen ikke er 100%, dog kan selv "nye" ting have fabrikationsfejl!

Uanset hvad det er, så er der 1 års reklamationsret/garanti, så af med starteren/relæet (jeg går udfra relæet sidder på starteren og er en del af denne) og få skidtet byttet!

Jeg skal lige huske at spørge. Da du gav relæet direkte spænding, tjekkede du -/stel forbindelsen? Gøres nemmest med et startkabel fra minus polen til en monteringsbolt omkring/på starteren (Dårlig stel er årsagen til 90% af alle auto-el fejl/problemer).

Til dine øvrige spørgsmål vil jeg svarer.
-Nej jeg tror ikke på en fejl i ledningsnettet har "brændt" relæet af.
-Ja man kan godt købe et nyt start relæ, men sjældent hos grossisten der kun sælgere komplette startere, men hos auto elektrikeren, jeg mener det koster mellem 200-300 kr.

4x4 hilsner
Torbjørn


Index
9425: sv: sv: Startmotorrelæ med egen vilje (25-05-2003 09:36:30) (svar på 9424)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.162.194.101)
Hej Torbjørn!
Ja - den er funklendes ny og ikke en ombytter, den mulighed har jeg afprøvet men fik det svar, at det gør de ikke i.
Stelforbindelserne er iorden men selvfølgelig er ledningsnettet originalt fra 73´(har iøvrigt tænkt på at skifte det i nær fremtid).
Det mærkværdige er at når jeg giver den direkte spænding vil den starte - og når jeg så prøver andet eller tredie forsøg sker der intet (for at finde ud af om det var startkontakten eller kablet derfra der var i udu) - så jeg tror du har ret at det er selve relæet der er gået.
Som du skriver gælder garantien, så må jeg se hvad MJRes. siger til det.
Tak for dit hurtige svar - Stefan
Index
9427: sv: sv: sv: Startmotorrelæ med egen vilje (26-05-2003 10:05:30) (svar på 9425)
Michael Intile (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.63.131.14)
Har du prøvet at tjekke bundstykket i tændingslåsen? Nitten der holder det dobbelte "uformede" spadestik har en tendens til at ryste løs!
Mvh. Michael Intile
Index
9431: sv: sv: sv: sv: Startmotorrelæ med egen vilje (26-05-2003 17:33:40) (svar på 9427)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.162.194.101)
Hej Michael!

Jeg er kommet så langt i forsøget på at finde fejlen og har i denne forbindelse fundet ud af at det er relæet den er gal med - dertil kommer så at tændingslåsen også trænger til at blive skiftet - men det er i det her tilfælde ikke den der spiller fræk. Så det bliver en reklamation på relæet som lader til at være en mandagsmodel.
Men mange tak for fiffet aligevel - det er værd at huske på hvis det skulle ske igen.
LR sIII hilsener Stefan
Index
9451: sv: sv: sv: sv: sv: Startmotorrelæ med egen vilje (27-05-2003 13:41:08) (svar på 9431)
Per Olsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.62.216.34)
Jeg har en SIIa med et underligt ledningsnet ... men startrelæet er et originalt Lucas relæ. Jeg havde på et tidspunkt problemer med relæ og startmotor. Mit relæ brændte af og jeg skiftede startmotoren og relæ.
Det virkede så et stykke tid ... men så brændte relæet igen.

Det viste sig at være min generator som ladede med for lille spænding og batteriet var derfor langsomt blevet drænet indtil det ikke længere kunne dreje den gamle startmotor. Den nye startmotor var jo ny og frisk, så den krævede ikke så meget spænding at dreje rundt. Relæerne gik sandsynligvis fordi der var spænding på dem så længe at de brændte af.

Men en ting lærte jeg ... når batteriet er ved at være fladt virker relæet ikke. Men på Lucas relæet kan man kortslutte polerne - f.eks. med en hammer - med TRÆSKAFT (hovedet bliver en smule selvlysende i enderne ;-) ).
Mit råd er derfor ... prøv at kortslutte uden om relæet.

Jeg købte et Lucas relæ hos en MG-mekaniker ... elektrisk set er MG og LaRo SIIa og SIII næsten identiske ... selv forlygterne er de samme. Jeg gav vist 160,- for mit relæ. De kan også fås med en startknap, så man kan starte motoren fra motorrummet.

MVH:Per
Index
9464: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Startmotorrelæ med egen vilje (27-05-2003 16:12:38) (svar på 9451)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.162.194.101)
Okay - det var da guf for øjeæblerne - det vil jeg da prøve at finde ud af.
Mange tak - Stefan