sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Fritrækning (11-01-2011 19:33:59)
Ib Hammer #0219, reg. mjyl
hej Verner
Jeg er ganske enkelt af den opfattelse at dine udokumenterede og forkerte påstande, ikke skal have lov til at stå uimodsagt. Måske baseret på en løbende dybtgående uddannelse i og viden om de produkter, jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med hos importøren. Bilerne vil jeg heldigvis til stadighed arbejde med, blot i et andet regi. Et arbejde der også omfatter et fortsat løbende og indgående produktkendskab.
Der er ikke tale om en dårlig sag, i øvrigt et underligt udtryk i denne sammenhæng hvor der er tale om fakta, men jeg har en stærk formodning om at du ikke kender de nye modeller som bruger og derfor ikke har den fornødne erfaring, ej heller har et dybere kendskab til modellerne ud over hvad du har kunnet læse dig til.
Jeg har nævnt det før, men tilsyneladende uden den store virkning - det man kan læse i diverse magasiner osv. er den pågældende journalists subjektive vurdering og det ses desværre ofte, med indtil flere faktuelle fejl og vil derfor ikke altid være den skinbarlige sandhed.
At jeg reagerer skyldes at du udtaler dig mere bedrevidende end fabrikken og hele det team af specialister der har udviklet, konstrueret og gennemtestet modellerne. Du skaber med dine udokumenterede og fejlagtige udtalelser tvivl om produkterne, og gør dig til overdommer over fabrikkens anbefalinger baseret på konstruktionen af et gennemtestet produkt. Ja jeg vil tillade mig at kalde det uvidenhed (hvilket vel næppe kan kaldes en påstand) når man ikke har kendskab til produktets styrke, i dette tilfælde trækøjet.
Denne gang har du sået tvivl hos et medlem om bilens udstyr og styrke, og ja det er noteret at du let og elegant springer spørgsmålet om fast kontra "løst" aftageligt træk over. Hvorfor dog beskæftige sig med noget så banalt som fakta???
mvh
Ib 0219