Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: En varm gammel tøs - "Rumlepotten" (10-10-2003 08:16:27)
Jan Baunehøj Andersen #6070, reg. fyn
Tøsen er igen i fin form - det var en lang omgang fordi der var flere fejl. Som beskrevet viste mit termometer temmeligt højt (lige ved kanten af det røde) og jeg havde i første omgang tanke på termostaten fordi spændingsregulatoren måtte være ok så længe tankmåleren var det, og fordi visningen faldt til nul når ledningen blev afmonteret på føleren var der jo heller ingen afledning. Derfor bestilte og modtog jeg hurtigt en ny termostat men det løste IKKE problemet. Derfor tænkte jeg nu der alligevel måtte være fejl i det elektriske - jeg havde ikke mulighed for at kontrollere instrumentet men jeg bestilte en ny føler og monterede den - intet resultat ! I desperation henvendte jeg til dette kompetente forum (det er herfra jeg havde fået de første ideer), og der kom mange foreslag. For nu at være helt sikker på om den rent faktisk var varm så satte jeg den gamle føler i en gryde med kogende vand og konstaterede at det svarer til ca 100 ohm ved 100 gr C - jeg sammenlignede med nye på bilen og målte 30 ohm, kurven for en NTC-føler er ikke liniær men jeg var nu helt sikker på at den var MEGET VARM og var egentligt temmelig nervøs - der var flere dyre forslag fra forummet. Det korte af det lange - efter at have adskildt pumpen, stillet tænding og revet i de sidste totter på hovedet tog jeg termostaten ud igen og lagde den sammen med den gamle i en gryde med kogende vand; Ingen af dem åbnede før det hele næsten kogte - så kom den nye med et lille hop ! Det er jo sjældent at to ting fejler samtidigt så derfor sammenlignede jeg de to følere og opdagede at min leverandør havde sendt en forkert ! Jeg og tøsen har det nu fint (d.v.s. hun har nu fundet på nye skavanker) igen - med ny termostat som bare hang lidt den første gang og med den gamle føler.
88"-hilsen, Jan, #6070
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "generator"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.