Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Køb af Defender - sikkerhedsaspektet (07-12-2011 21:25:02)
Niels Lysebjerg 7732 Reg. Fyn
Ja hvem var det det sagde at "Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta!"? :)

Det er fuldstændig rigtigt at det vigtigste sikkerhedaggregat sidder lige bag rattet i en hver bil. Det er også rigtigt at det hjælper betragteligt på sikkerheden når chaufføren kender sin bil, er opmærksom på trafikken, afpasser farten efter forholdende og ikke tager chancer. Det gælder for Land Rovers som det gælder for alle biler om det så er gamle Wartburgs(hvis der stadig findes nogle af dem.)

Vi kommer dog ikke udenom at der *sker* ulykker, *også* med ældre Defenders. Og når ulykken indtræffer så er det den passive sikkerhed der tæller. Og så kan man mene hvad man vil om NCAP-tests osv, men det ændrer ikke ved at sådan er det. Og hvis vi lige glemmer alverdens statestikker og testresultater og kigger lidt på Defenderens konstruktion, hvad er der så til at afbøde evt kollision? En stiv ramme, der måske, måske ikke holder. En blød alu-karosse, der i hvert fald ikke holder til noget som helst. En stålvæg mellem motor og kabine, der sidder i nogle få bolte og meget næmt kan trykkes/vippes ind over fører og passager, især når motoren bliver trykket op mod vægen. Her er ingen stødabsorberende front. Her er stivere der leder inertien gennem forstærkninger i taget og bunden. Ingen airbags, til at redde femøren når den bliver slynget frem mod rattet og forruden, der sikker også er på vej ind i kabinen, eftesom den er boltet fast på torpedoen. Her er ingen selestrammere der holder en tilbage i det relativt trange førerrum. Og vælter Defenderen rundt på taget er den da hel gal. Taget er jo som oftes bare et løst alu-låg der står ovenpå karossen. Jeg er ked af at sige det, men jeg har set flere billeder af Defenders der har fået mast taget ned i ladhøjde. Også ude på motorvejen. Jeg mener ikke det kræver de store overbevisninger at se at når ulykken sker, så er man sansynligvis mere sikker i en moderne bil, om det så er en Kia Cee'd. Den har for øvrigt også aktiv sikkerhed, som ABS og ESB og den slags, der hjælper til at ulykken undgåes. Og så har vi slet ikke berørt de manglende køreegenskaber. Det er muligt at en Defender er den bedste i terrænet, men på en vintervåd hovedvej med 70-80 km/t, der er det nu ikke den der ligger bedst på vejen. Og jo, de fleste Land Rovers kan komme afsted med mere end 60-70 km/t. Selv kan jeg finde på at flintre hen af landevejen i min IIa med op til 80 km/t. Så er spørgsmålet hvor meget man når at bremse hvis en modkørende pludselig trækker ud.

Så er der sandsynligheden for at der sker noget. Ulykker er vel noget de færreste går og venter på, men indest inde ved vi godt at risikoen er der. Det får mange til at købe biler de føler sig trygge i. Men jeg mener at man indgyder sig selv falsk tryghed, hvis man tror at blot fordi man sidder lidt højere end de fleste andre og i en Land Rover med stiv chassis, så er man mere sikker, end ham der triller afsted i sin moderne borgergryde.

En ældre Defender kræver ganske rigtigt som du selv og Paul er inde på en opmærksom og ansvarlig chauffør der påskønner køretøjets begrænsninger i moderne trafik. Og bliver Defenderen kørt på den rigtige måde så er den heller ikke farlig at køre i. Men efter min bedste overbevisning skal man ikke købe den, for at føle sig tryg, som var et af argumenterne for at købe en ældre Defender i begyndelsen af denne tråd. Man skal købe en Defender fordi den er en fornøjelse at eje. Fordi den kan komme frem, hvor næsten ingen andre kan, og fordi den er så nem at reparere og vedligeholde selv, fordi den både overfor en selv og sine omgivelser udstråler en aura af eventyr og safari og vildmarksliv. Man skal ikke købe den, fordi man tror det er en sikker bil at køre ungerne i skole i.

Sådan, nu tror jeg ikke jeg kan sige det tydeligere. Beklager det lange indlæg, men ånden kom over mig. :)
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "bladfjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.