sv: sv: sv: sv: sv: Nyt serie forum (07-11-2012 21:41:33)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Altså DLRK's forum? Det er lidt svært at forklare. Der har bare været en lidt anden stemning på serieforum. Og så har det jo i sagens natur fortrinsvist handlet om seriebiler. Om de glæder og sorger man har sammen med dem. Har f.eks for mit eget vedkommende været lidt nemmere at stille dumme spørgsmål der, for svarene er altid joviale og godmodige.
Så kan man oploade en masse billeder, som mange sikkert vil finde ligegyldige og kedelige men som brugerne på serieforum finder enormt interessante. Eller der bliver postet links til interessante seriebiler til salg på nettet, og så bliver der naturligvis diskuteret lystigt om hvor spændende den pågældende bil så er. Eller der er lange "renoverings-tråde" som de jo hedder, hvor man kan følge restaureringsprojekter ofte af seriebiler der bliver skilt fuldstændig af og bygget op igen. I det hele taget er der en udpræget "gør det selv" ånd på serieforum. Og da der bliver vogtet om den gode tone, ja så udvikler skænderier sig aldrig. Enkelte har så ikke kunne finde sig i at blive standset i opløbet og har forladt serieforum, men det er jo det der er fordelen ved et privat forum uden medlemsskab uden valg af ledelse og uden kontingent. Bryder man sig ikke om lugten i bageriet, så må man gå.
Serieforum er måske lidt mere intimt, fordi der er færre brugere og de brugere der er deltager aktivt er mere homogene. Vi har samme interesse og nogenlunde samme tilgang til denne interesse.
Dermed ikke sagt at der er noget i vejen med dette forum. Og det bruger mange af os da også. Det er bare større. Der diskuteres flere emner, flere slags biler. Og så gør opbygningen af dette forum at der ikke er så meget plads til "hyggesnak" ja der er ligefrem forbud mod "snik-snak" og Snik-snak er måske en væsentlig del af serieforum.
Mvh Niels