Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Gule plader (16-02-2004 18:32:18)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj
Hej Rasmus og andre businteresserede

En bus er ikke "bare" en bus. En Land-Rover stationwagon der er registreret som bus i Danmark, hører til kategorien "Motorkøretøj med min. 10 og max. 17 siddepladser foruden føreren". I detailforskrifterne kan du se hvordan en sådan skal være indrettet. Der er lidt forskelle fra år til år afhængig af den erlagte registreringsafgift ved første registrering ( kan downloades på: www.fstyr.dk). For større busser f.eks. turistbusser gælder andre regler, bl.a. skal der ikke være sikkerhedsseler på andre passagersæder end det forreste højre sæde (guidesædet), og det er endda undtaget i flere tilfælde. Til gengæld skal disse busser opfylde en masse andre krav. Derudover er der specielt lempelige krav til busser der kører i fast rute f.eks. bybusser.

EU har fælles regler for hvad begrebet "bus" dækker, og her skeler man ikke til store og små busser, kun til rutekørsel og al anden kørsel. Danmark og et par andre lande har haft dispensation for disse regler i mange herrens år, hvilket har gjort det muligt bl.a. at lave Land-Rover busser og de der store Chervolet Starcraft o.lign.

For 5-6 år siden meddelte EU (Rådet) at dispensationen udløb 31. dec. 2001 ( eller var det 2002??..hukommelsen er ikke hva´ den har været).

Siden da er der mig bekendt ikke registreret en "minibus" i Danmark. Jeg véd ikke om årsagen er manglende mulighed for at opfylde lovens krav eller det er et afgifts spørgsmål, men det må importøren kunne svare på.

Med LR hilsen

Claus/1105
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "difflock"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.