Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Hjælp ved køb af Serie III (12-06-2013 12:03:04)
Hans Houmøller
Hej Daniel
En 88" S3 2,25D er en rigtig fin Land Rover - sjov at køre og fuld af charme - og den må gerne trække en hestetrailer såfremt dit kørekort lever op til det. Den kan også godt trække en trailer på 1500-2000Kg, men desværre bare ikke så almindelige mennesker kan leve med det. 2,25 dieselen havde fra fødslen 62Hk og ca. 140NM - det er samme kræfter du finder i en mini/microbil a la. VW up/polo - og dem vil de færreste spænde en sådan trailer efter.

Jeg har selv heste, og har for sjov spændt min gamle Brenderup på knap 600 kg incl. en bette islænder på ca. 350 kg bagefter min 88" der også er med 2,25 diesel - og jo, den kan da trække det, men man ligger på ca 60 på landevejen, og på de stejle bakker bliver man overhalet af knallert 45.

Så - hvis du vil ligge på hjul med lastbilerne på motorvejen, så hedder det nyere bil med større motor - turbodieselerne 200/300Tdi er gode bud. Hvis jeg skal køre langt med hestetrailer er det i min Discovery 300Tdi!

Du kan "tune" en 2,25 diesel, men ikke til mere end de 62 HK den har ab fabrik - og jeg skriver tune fordi mange motorer pga. manglende vedligehold ikke længere har de heste de engang havde. Så med tuning er det ting som: renovere dyser, stille ventiler, rens luftfilter, check kompression, pumpetiming, blanding osv.

Ang. længden på bilen, som flere omtaler, så er det korrekt at des større akselafstand, des mere stabil kørsel - så en 109/110 vil have bedre vejbeliggenhed - men jeg må sige at min 88" nu gør det fint - det afhænger også meget af traileren - visse er mere stabile end andre!

Hvis du bor i nærheden af Aalborg er du velkommen til at komme forbi og prøve forskellige LR kombinationer for en lastet trailer!

MLRH
Hans
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "lydpotte"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.