sv: Hjælp ved køb af Serie III (17-06-2013 00:34:21)
Nils Byager #4814, reg. øsj
Jeg er den lykkelige indehaver af en 88" diesel - med en 2,5NA motor. Det er en ex. mili og iflg. papirerne må den tilkobles 2.000 kg.
Jeg har kørt med 2 t på krogen. Det er ikke nogen fornøjelse!
1) Du kan ikke følge med trafikken - ikke engang på almindelig vej - og slet ikke på motorvej.
2) Efter min bedste mening er det ikke forsvarligt at tilkoble en 2-akslet trailer på 2t efter en tom 88". Sådan en trailer vil helst køre ligeud og du vil opleve at det er traileren der styrer vogntoget. Du mærker tydeligt, at når du forsøger at dreje - så vil traileren køre ligeud og det kan - hvis man ikke er oppe på dupperne - resultere i at hele vogntoget krøller sammen.
Fænomenet er særdeles velkendt for dem der har kørt med lastvognstrailere. Kørsel med en trailer hvor der ikke er noget særligt akseltryk på trækkeren og stort akseltryk på en 3-akslet trailer er et rent helvede - det er traileren der styrer!
En serie 3 er et herligt køretøj, men med det som du beskriver den skal bruges til må min anbefaling være at finde noget andet.
mLRh
Nils