Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Told og Skats vurdering af min LR (29-04-2004 23:51:14)
Frank Lund #6039, reg. øjy
Hermed lidt erfaringer med indregistrering af en 88" SIII softtop fra forsvaret...

Efter at have rodet med bilen i laaang tid, fik jeg den synet i Odder d. 17. oktober 2003, hvor jeg fik den vejet ned til en tilladt totalvægt på 2000kg. Inden synet var jeg et smut i Horsens, hvor jeg fik den vejet ved en autoriseret vejer for kun 140kr. inkl. moms.
Bilen fik kun to anmærkninger, som ikke gav anledning til omsyn.
Herefter gik der lidt tid med prioritetsforhandlinger med finansministeren. I ventetiden fik jeg en foreløbig værdiansættelse (den afgiftspligtige værdi) fra Told og Skat som lød på 10.000kr.
D. 26. marts 2004 tog jeg ned til Told og Skat i Horsens for at få bilen toldbehandlet. Her gik der to timer med at finde rundt i regler og paragraffer. Under vejs kunne de fortælle mig, at den foreløbige vurdering jeg havde fået var baseret på at jeg ville have bilen på hvide plader, men da jeg ville have gule plader på, så satte de vurderingen op til 11.000kr.
Jeg var ved at være træt af alt det papirbøvl, der havde været, så jegvar klar til at acceptere skrivebordsvurderingen på 11.000kr.
Men da den flinke dame var med ude for at tjekke stelnummeret, komplimenterede hun min dejlige bil ved at sige "jeg tror du skal bede om at få den fremstillet til vurdering - den kan da ikke være så meget værd".
Jeg kunne jo kun sige tak for det gode råd. Jeg betalte et depositum udregnet efter de 11.000kr. og kørte straks hjem til Odder Politi og fik nogle gule plader i bytte for 1.180kr.
Nå, men d. 14. april var jeg til fremstilling i Århus (det valgte jeg, for det er tættere på mit arbejde). Fremstillingen var faktisk en positiv oplevelse. Man kører bilen ind i en lille hal, hvor der sidder tre personer (en fra Told og Skat, en handelskyndig og en teknisk kyndig). Jeg havde forventet et trediegradsforhør og et papirhelvede fordi de havde skrevet mit (bilens) stelnummer forkert i indkaldelsen. Men de var vældig flinke og serverede faktisk selv argumenterne for hvorfor den ikke var helt så meget værd: den bar præg af at have kørt i forsvaret.
Man får ikke den endelige vurdering med det samme, men de lovede, at det ville blive billigere samt at jeg ville få besked inden tre uger.
I dag d. 29. april har så fået den endelige vurdering som lyder på en afgiftspligtig værdig på 8.000kr.
Lækkert!
Jeg kan tilføje, at "bærer præg af at have kørt i forsvaret" på formelt sprog hedder at der i vurderingen er taget hensyn til "køretøjets stand" og "særlig anvendelse".

God nat!
/Frank Lund
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "toppakning"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.