sv: sv: sv: Skal/skal ikke.... (22-10-2015 12:12:18)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Ja der er jo altid et element af usikkerhed når man indlader sig på et følelsesmæssigt betinget forhold. Sådan er det også med liebhaver-biler og særdelshed med Land Rover.
Men nu handler livet jo ikke kun om fornuft, gjorde det det, ville det være for kedeligt. Ind i mellem er man nødt til at turde følge sine drømme og følelser.
Det er selvfølgelig ikke gratis at anskaffe sig en ældre firehjulstrækker, uanset hvilket mærke man måtte foretrække, men fordelen ved en Land Rover er at den ud over at være selve indbegrebet af safari og off-road eventyr, så er den påfaldende billig i reservedele. Det er da en ting der taler til fornuften. En anden ting er at selv 20-30 år gamle Land Rovers stadig er værd at køre i, er de bare nogenlunde velholdte.
Nu har du jo nævnt at du drømmer om en Defender, men vil du spare nogle penge, så kunne du jo overveje at gå total oldschool entusiast og finde en f.eks en serie 3 fra før 1980. Der betaler du kun en 1/4 af vægtafgiften, og du får en bil, der er selve indbegrebet af Land Rover. Selv på hvide plader med bagsæder er den til at betale i vægtafgift, og den kan forsikres som alm daglig bil, og bruges til det hele. Også ganske billigt når du har så lavt et kørselsbehov.
Kan også overveje en 110" Defender som Bus. Også ganske billig i vægtafgifter, og der er vist flere 110" V8'ere derude. Og der er ikke meget der overgår lyden af Rover V8. Det skulle da lige være Jaguar V12! Kræver selvfølgelig et bus-kort, men det kan der jo rodes bod på.
Så bare i sving og følge dine drømme. Det værste der kan ske er at du får brugt lidt penge og spildt din tid, men så har du da levet drømmen. ;)
Mvh Niels