Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Hjælp til besigtigelse/kendskab af Defender (10-01-2016 16:45:13)
Stig Bang Krogh
Kære alle, har nu brugt et par dage herinde og kan se den store velvilje der til at hjælpe hinanden, det er skønt at opleve, og en kærkommen lejlighed til selv at lære lidt. Jeg er ikke medlem endnu, men i det øjeblik jeg får mig en Defender melder jeg mig naturligvis ind.

http://www.dba.dk/land-rover-defender-25-td5-90/id-96902030/

Jeg har kig på en defender fra 2002, og vil høre om der er en venlig sjæl med forstand på Defendere, der vil kigge på den sammen med mig, naturligvis med en belønning. Den holder til i København K tæt ved Nørrebro. Jeg har selv set den een gang, og der er rust nogle steder som jeg kan forstå er ret almindeligt for typen, men jeg har ingen forstand (endnu) på hvad jeg skal være opmærksom på, og er bange for om prisen tilsvarer standen af bilen. Der var een i en tidligere post her på forum der synes prisen var lidt høj. Jeg har kørt en kort tur i den, og efter min mening lyder motor og gearkasse ok.

Hvis der er nogen der kender bilen vil det naturligvis også være en stor hjælp, sælger har oplyst han er 3. ejer og har haft den i ca. 8 mdr. Første ejer havde den vist i 8 år og brugte den til at køre hestetrailer, ejer nr. 2 til landevejskørsel. Den skulle ikke have kørt nævneværdigt terrænkørsel.

På forhånd tak for al den hjælp der måtte komme.

Stig (kommende medlem og Defender ejer)
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "automatgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.