Sakset fra Motorstyrelsens hjemmeside:
>>Den afgiftspligtige værdi på 40 pct. forhøjes til 75 pct. for veteranbiler, mens det er uændret for veteranmotorcykler. Derudover fritages veteranbiler for tillæg i registreringsafgiften for CO2-udledning, mens registreringsafgiften for veteranbiler skal beregnes uden det foreslåede bundfradrag på 21.700 kr. (2021-niveau) for personbiler og 30.000 kr. (2021-niveau) for varebiler. De hidtil gældende regler om tillæg og fradrag i registreringsafgiften som følge af brændstofeffektivitet ophæves.<<
Du skal altså finde nyprisen uden afgift, men med moms og leveringsomkostninger. 75% af det er afgiftgrundlaget.
Så vidt jeg kan gennemskue reglerne, så skal man betale 25% af de første 65.000,- og herefter 85% af vognen pris op til 202.000,- og 150% af resten.
https://skat.dk/SKAT.aspx?oid=2234529Regnestykket bliver da således: Hvis en given vogn i 1982 kostede lad os sige 100.000,- inkl moms og levering, men uden afgift, så bliver den afgiftpligtige værdi som veteran 75.000,- Der skal man så betale 25% af de første 65.000,- hvilket er 16.250.-
Så skal du betale 85% af de sidste 10.000,- det er så 8.500,- Den samlede afgift bliver da 16.250,- kr. +8.500,- kr = 24.750,-
Det lyder jo umiddelbart ikke så galt, men det hele står jo og falder med hvad nyprisen var i sin tid.
Læg også mærke til skalaknækket på de 65.000,- Det er en snedig måde at sikre at alm biler fra 70'erne ikke kommer til at koste det urimelige i afgift, mens eksotiske veteraner, som Rolls Royce og Ferrari og den slags, kommer til at koste en del mere, da de havde en høj nypris, selv dengang.
Hvordan man så er nået frem til over 100,000,- på en 90'er fra '85, det forstår jeg ikke, men jeg kender så heller ikke nyprisen uden afgift. Umiddelbart virker det for dyrt. Men det forlyder også at Motorstyrelsen, der jo netop blev oprettet for at give ensartede afgiftsfastsættelser, ikke lever op til forventningerne, og at afgørelserne tilsyneladende er lige så vilkårlige som de hele tiden har været. I dette tilfælde mener jeg dog er der er grundlag for en klage. Og man man jo altid klage.
Læg også mærke til at originalitetskravet er ophævet, så Motorstyrelsen kan ikke afvise at afgiftfastsætte en veteran vogn, fordi den ikke står i original lak, og med orignale fælge osv.
Mvh Niels