Kære Jens - - Braklægning anvendes som et led i sædskiftet på de økologiske marker - som på farfars tid - hvorimod man i de konventionelle landbrug vælger at langtidsbraklægge de arealer, som er svært tilgængelige eller af andre grunde alligevel ikke er rentable at dyrke i et industrialiseret landbrug. Disse tilfælde af "passiv" brak handler, som du siger, kun om EU-krav, kornlagre og landbrugsstøtte. Den konventionelle landmand sprøjter og gøder sig til resultaterne, hvorimod den økologiske landmand er helt afhængig af et godt sædskifte.
Ja, langtidsbrak er omkostningstungt at få med i driften igen, men det er jo heller ikke meningen med det.
Det er fortidens synder som udvaskes fra brakmarkerne! Det skyldes netop at massiv sprøjtning og gødning har medført ringe biodiversitet og dermed efterladt arealet i ubalance. Hvis større udvaskning af næringsstoffer var karakteristisk for udyrkede arealer i deres naturtilstand (balance) ville vi have kendt til problemet fra tidernes morgen. Det har vi ikke - problemet er først opstået i forbindelse med intensiv dyrkning.
Intensivt dyrkede arealer kan ikke danne grundlag for et rigt insekt- og fugleliv - dyrene lever i de små lommer af natur som findes uden for disse arealer; se bl.a. Danmarks Naturfredningsforening (
www.dn.dk) om etablering af Naturnetværk ("Fremtidens Natur i Danmark").
Vildtet og brak: Skov- og Naturstyrelsen:
http://www.skovognatur.dk/udgivelser/2002/plantforvildt/html/kap12.htm Drikkevandet og brak: Danmarks Miljøundersøgelser:
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_dmunyt/2003-2/brak.asp Biobrændsel på brakarealer: Redegørelse om implementering af EU's biobrændstofdirektiv, Juni 2004 (Energistyrelsen,
www.ens.dk): "…Samlet set er biobrændstoffer næppe til større fordel for miljøet. Biobrændstoffer er ganske vist tilnærmelsesvist CO2-neutrale, men denne gevinst står langt fra mål med meromkostningerne. … Hertil kommer, at dyrkningen af energiafgrøder til biobrændstoffer kan ske på brakarealer, hvilket belaster vandmiljøet med øget udvaskning af kvælstof, fosfor og pesticider. Der kan også ske større udslip af ammoniak og drivhusgassen lattergas til luften. Dertil kommer virkning på biodiversitet og landskabelige værdier…."
Med venlig hilsen Gertrud, #5346 nvs