Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Debat"tråd" fjernet? (17-08-2004 18:07:18)
Mai & Stefan Wandel #6008, reg. øjy
Hej Hartley!
Det er nu aldrig en spøg at parkere på øretævernes holdeplads.
Umiddelbar synes jeg da det samme i store træk - især åbenhed er jeg tilhænger af.
Men samtidig må vi gøre os klare over at der vil komme tider hvor gemytterne går højt og forum kommer i selvsving.
Set i lyset af at DL-RK præsenterer alle aspekter af befolkningen (det bestæber vi os jo også på), hvor eneste (?) store fællesnævner er bilmærket, vil der også være repræsenteret direkte modstridende holdninger og opfattelser.
Vi er alle selvstændige individer (heldigvis)og et velment indlæg, der (måske) er formuleret akavet, kan give anledning til misforståelser med deraffølgende skæren tænder - og vi har jo set udkommet af det op til flere gange.
Men, når det så er sagt, så vil det samtidig også betyde, at såfremt der ingen forandring sker i netstrukturen (såsom en opdeling af forum eller en brugbar verifkation af deltagere på forum)og da der til tider vil komme stormfyldte emner op til diskussion i fremtiden også, som der har gjort det så mange gange før (utopisk at tro noget andet), vil eventuelle nye medlemmer eller andre udefrakommende interesserede få en fornemmelse af, at klubben generelt består af kvababelser og skænderier medlemmerne imellem - hvilket er så langt fra virkeligheden som det kan komme.
Det er ligesom den del jeg foreslår at der kunne elimineres ved en opdeling i de to nævnte forslag (se tidligere indlæg). Om ikke andet, så for en kortere prøveperiode.(?)

Jeg er iøvrigt ganske klar over at det ingen dans på roser er, at være webmaster. Jesper har forklaret mig engang, hvor meget indsigt i opsætning af websider man skal have for at kunne overtage hans tjans, som jeg dengang tilbød - det ser så let ud, men er det ikke og min viden på området svarede ikke til kravet - langt fra, viste det sig.
Jeg er også udemærket klar over, at det at styre en klub med omkring 2000 medlemmer er uhyre svært og den tak man får for ens bestræbelser er ofte ikke positiv. Jeg kan kun tage hatten af for de ildsjæle der har overskud og mod til at køre klubtoget her på trods af den til tider hårde kritik af dem.
SIIIerhilsen Stefan

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "forfjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.