Land Rover Forum

Svar på indlægget:

farvel Freelander og Disco eller historien om en herlig dag i bilen (30-01-2005 17:21:41)
Jes Kroman
Endelig ude at køre i den gamle serie IIA igen efter en langvarig koblingsoperation. Jeg var simpelthen nødt til at skifte hele gearkassen, og så var alt godt i 14 dage indtil koblingen satte sig urokkeligt fast. Så skifter vi da bare slavecylinderen også - man har vel ikke andet at lave! Men ak, heller ikke det var nok, så ud røg også hovedcylin-deren. Endelig i onsdags efter flere måneders stilstand var Den Engelske Patient på gaden igen.
Så i dag søndag en tur ned i sommerhuset for at male - havde glemt nøglerne, så det var bare hjem igen. På vejen mødte jeg 4 moderne Land Rovere, som jeg glad vinkede til. Men ikke en af dem gad vinke til sådan en gammel nar. Så jeg tænkte, at nu i eftermiddag så ville jeg sætte mig og skrive et farvel til disse moderne biler, som af en eller anden grund er for fine til mit selskab.
MEN jeg skulle lige først ned og hente min datter i Sandvig mellem Præstø og Kalvehave, og lige der midt på vejen begyndte patienten, som nu havde kørt upåklageligt i snart 3 timer efter at have gennemgået reparationer for 10.000 kr. at lyde mere end ubehageligt. Jeg kørte ind til siden og i det samme stoppede motoren helt. Jeg kunne ikke tørne den - heller ikke med håndsvinget. Motoren var simpelthen brændt sammen. Der stod jeg så midt på landevejen uden telefon og en død bil. Men så kom der heldigvis en Freelander forbi. Og ja, den kom virkelig forbi i ordets bedste betydning, for han ikke så meget som vinkede, men bare kørte forbi!!!!!!
Og det er så nu, at jeg kommer tilbage til overskriften: Farvel Freelander og Disco, jeg har faktisk netop løftet hånden til hilsen for aller sidste gang.

Jes Kroman
6037
Præstø


Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "blinklys"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.