Tag et kig på "Lov om arbejdsskadesikring"
http://147.29.40.108/_GETDOCI_/ACCN/A20030042230-REGL på Retsinformation
http://www.retsinfo.dkJeg er hverken jurist, arbejdsskade ekspert eller lignende, og jeg har ikke kigget på de domme der måtte være faldet på området, så nedenstående er bare en privatpersons tolkning af loven og skal ikke tages for andet. Det ville nu være interessant at se hvad en person med juridisk embedseksamen og professionel erfaring på arbejdsskade rets området har at sige om sagen.
I paragraf 2 står at loven gælder for ulønnet midlertidigt forbigående arbejde.
I paragraf 4 står at loven omfatter private tjenester.
I paragraf 5 står lovens definition på en arbejdsulykke.
I de næste paragraffer står der hvilke typer ulykker og sygdomme der skal betales erstatning for efter loven og hvilke undtagelser der er.
I paragraf 14 står at hvis måden arbejdstageren har udført arbejdet på helt eller delvis er skyld i ulykken så kan arbejdsgiverens erstatningspligt helt eller delvist bortfalde.
I paragraf 48 står at arbejdsgiveren ikke er pligtig til at have en ansvars/ulykkesforsikring for medhjælp under 400 timer årligt, og paragraf 48 stk. 6 handler om hvem der så betaler for skader der sker på de ansatte der derfor ikke er dækket af en arbejdsgiver forsikring.
I paragraf 48 stk. 2 står at arbejdsgiveren kan være selvforsikrende for skader på sig selv. Det er så interessant at holde dette op imod paragraf 50-54 i situationen hvor der ingen forsikring er tegnet. Det lyder som om arbejdsgiveren ikke er dækket i den situation. Hold det op imod at en privat ulykkesforsikring ofte udtrykkeligt ikke gælder når man er på arbejde.
Det springende punkt er hvem der er arbejdsgiver og hvem der er arbejdstager i en bjergningssituation hvor flinke mennesker hjælper hinanden.
Det kunne lyde som om arbejdsgiveren er ham der er kørt fast og beder om hjælp. I så fald er det ifølge denne lov den fastkørte "arbejdsgiver" der er ansvarlig for at arbejdet bliver udført forsvarligt og som skal betale erstatning til ham med spillet der udfører arbejdet hvis der sker en ulykke.
Hvis ulykken skyldes eller forværres af at ham med spillet ikke har sit udstyr eller bjergningskundskaber i orden så kan paragraf 14 så vidt jeg kan se gøre at "den fastkørte arbejdsgiver" helt eller delvist slipper for erstatningspligten, så der er arbejdstageren der hænger på den. Ligesom med den "selvforsikrende arbejdsgiver" er det her interessant at overveje om ens private ulykkesforsikring vil sige at ulykken er sket under arbejde og derfor ikke er dækket.
Paragraf 14 kunne jo være årsagen til at falck kan komme til at hænge på regningen hvis de f.eks. trækker en rusten bil midt over under en bjergning, som beskrevet i et af svarene. For man kan da argumentere for at falckmanden burde havde brugt en lygte og en hammer til at kontrollere om det han sætter sig trækstrop fast i, hænger fast i resten af bilen ved rust, maling og selvklæbende lyddæmpningsplader alene.