sv: sv: sv: Bjærgning (02-07-2005 22:00:47)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj
Prøv at læse de paragraffer i loven omkring hvilke former for arbejdsforhold loven gælder for. De er klart formuleret og tankevækkende.
Hvad er din begrundelse for at sige at dette ikke gælder lige netop når man beder en anden om at bjerge sin bil? Jeg vil da håbe du har ret, men lovteksten er nu meget klar ;-)
En ting er personskade i forbindelse med bjærgning, som mit indlæg handlede om. Hvad lovgivningen og forsikrings policerne siger om skade på bilerne alene er et andet spørgsmål.
De mange indlæg i denne tråd viser at der er et behov for at få opklaret retstilstanden og forsikringsspørgsmålet ved bjergning på hobby plan. Men det har klubben vel på et tidspunkt fået sagkyndige til at undersøge til bunds som en forudsætning for at kunne arrangere terræn arrangementerne og for at klubbens forsikringsordning kan dække i terræn.
Kunne det tænkes at der derfor ligger en fin juridisk og forsikringsmæssigt professionelt udført redegørelse i forenings arkivet som kunne lægges online, så de mange der har postet lettere nervøse indlæg i denne tråd og de formodentligt endnu flere der læser den, kan få ro i sjælen?