sv: sv: sv: sv: sv: Bjærgning (07-07-2005 17:02:42)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj
Jeg spurgte forsikringsoplysningen om ansvars og forsikringsspørgmålet ved bjergning med spil og med trækstrop.
De svarede at der var faldet meget få domme på området, de citerede en fra 50'erne og to fra 60'erne, hvorfor de ikke mente deres svar kunne blive så sikkert igen. Den ældste dom lod bilens ansvarsforsikring betale, hvorimod to yngste domme sagde det ikke var dækket af bilens ansvarsforsikring.
Hvis retten finder at bjergningen er sker som et led i kørsel, hvilket han mente den ofte ville, så ville bilens ansvarsforsikring dække.
De mente at desto mere man holder sig på vejen og bruger træktov og langsom kørsel til at bjerge, desto højere er sandsynligheden for at bjergningen vil blive anset for kørsel, og desto mere man bremser den bjergende bil med kiler, kævler og ankre, bruger kraftige spil og desto længere man fjerner sig fra kørebanen desto større er sandsynligheden for at det vil blive anset for arbejde med bilen som motorredskab.
De sagde at hvis bjergningen bliver anset for ikke at være sket som led i kørsel men som arbejde med bilen som motorredskab, så falder det ind under loven om arbejdsskadedækning, hvor den fastkørte der beder om hjælp er arbejdsgiver og den der bjerger er arbejdstager.
De sagde at i denne situation vil personskade på den der bjerger (arbejdstageren) blive dækket af arbejdsskade forsikringengsordningen for arbejdsgivere uden arbejdsgiverforsikring som beskrevet i loven, og personskader på den der bliver bjerget (arbejdsgiveren) dækkes af dennes eventuelle ulykkesforsikring. Tingskader i denne situation skal betales af den der bliver bjerget (arbejdsgiveren) eller dennes forsikring. Dette er forudsat at bjergningen er sket på forsvarlig vis. De understregede at der ved vurdering af om bjergningen blev udført forsvarligt, ville blive lagt vægt på at det var "amatør arbejde" så kravene for hvad der vil blive anset for forsvarlig bjergningsadfærd er lavere end de ville være hvis det f.eks. var en falck mand der bjergede, og at der vil blive lagt vægt på at den fastkørte selv har valgt at acceptere at arbejdet blev udført af en amatør i stedet for at vente på f.eks. falck og dermed påført sig selv en risiko. Hvis retten finder at arbejdet blev udført u-forsvarligt, så kan den fastkørte rejse helt eller delvist erstatningsansvar overfor den der bjerger.
De understregede at deres svar kun var udfra danske love og dansk forsikrings- og rets-praksis, og at man ved bjergning i andre lande var underlagt det pågældende lands love på området. De mente at situationen i Sverige, som jeg specifikt havde spurgt til, var meget lig den i Danmark, men nogen nærmere undersøgelse af dette havde de ikke foretaget.