Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: It is a stinker! (04-02-2006 09:58:45)
Thomas Holm #3251, reg. mjyl
Hej Mikkel
Jeg kender det! Dejligt med halvgemte projekter.
Rensning af et Warn spil er ikke ret besværligt, hvis man er lidt omhyggeligt.
Hele spillet: Sluk for strømmen og afmonter spillet fra bullbar, hvis den sidder i sådan en stadig. Start med at højtryksrense (alternativt med en stiv børste, hvis du ikke har en renser) spillet meget grundigt, og pil wiren af (og rens eventuelt igen).
Læg spillet på arbejdsbordet og begynd at skille det ad. Pil gearkassen af, tag bremsen ud og pil motoren af.
Gear og gearkasse: Rens ALT grundigt med en fedtfjernende renser (motorrens eller lignende), så der hverken er den mindste smule fedt eller skidt tilbage. Smør gearkasse og bøsninger op igen i en god fedt, så det er en velsmurt og ren maskine. Bemærk at de hårde plastikskiver, som laver tætningen mellem tromlen og huset, har en åbning, som SKAL vende ned ad. Skidt som kommer ind, skal kunne komme ud. Selve gearkassen kan tættes med en god flydende siliconepakning, men brug den gamle pakning samtidigt, så det er til at skille ad igen (som man jævnligt skal gøre med den type spil).
Bremse: Bremsen (inden i tromlen) skilles ad. Hvis den sidder fuldstændig rustet fast, kan du slå FORSIGTIGT med en hammer uden på tromlen, så rusten løsner sig, og du kan få bremsen ud. Slib belægningen let, og slib grundigt inden i røret. Jo glattere og tørre overfladen er, jo bedre virkende bremse får du. Jeg har brugt en boremaskine med et stort gammelt bor med sandpapir viklet omkring. Så går det rimeligt hurtigt at slibe den op. Husk at bremsen skal forespændes igen, når du monterer den.
Motor: Hvis du kan komme til det, skal du tage kullene ud af motoren og have afrettet kummutatoren (den mangepolede messingende af rotoren). Roter rotoren med eks. en batteriboremaskine mens du på kullets plads afretter kummutatoren med skolekridt (kridttet er et meget fint slibemiddel som gør, at dine kul for MEGET bedre kontakt, da kummutatorens overflade bliver fuldstændig glat). Blæs kummutatoren og omgivelserne rene igen, og saml det hele.
Relæboks: Skil det hele ad, og rens alt skidt væk. Gerne med vand, men ikke med højtryksrenser. Rens polerne af og smør med en fin olie (TEC2001 eller lignende sprayolie Her kan man godt bruge WD40, selvom jeg principielt ikke kan lide det produkt).
Saml det hele igen.

Der er lige en dags arbejde + tid til at tørrre. Hvis du har træfyr passer det lige med at stumperne kan tørre oven på det, mens du spiser frokost kl 12. Det er rimeligt simpelt, hvis man er omhyggelig. Og så giver det dig meget større forståelse for hvordan spillet virker.
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "torpedo"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.