Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Freelandere, medlemsundersøgelser og tanker (08-11-2006 12:09:32)
Tove Bahn - Sanger #4749, reg. ssj
En del af forklaringen til det øgede medlemstal i klubben kan formentlig ses i en sammenhæng mellem antal Freelandere i klubben og antallet af forsikringstagere i klubbens fællesforsikring. Kunderne til nye Freelandere er primært yngre mennesker som forsikringsmæssigt ville lande i en dyr forsikringsgruppe i normale selskaber, hvis ikke at klubben havde en rimelig forsikring selv for yngre medlemmer. Hvis vi laver en sammenligning mellem Freelandere og forsikringer tegnet i klubregi ville vi se en gennemstrømning af medlemmerne her, da Freelanderen bliver købt i en direkte sammenligning med andre urbane offroadere og ikke nødvendigvis fordi den er en Land Rover. I salgssammenhæng bliver klubbens forsikringsordning direkte nævnt som et parameter for køb af bl.a. en ny Freelander. Derfor optræder der pludselig mange Freelanderejere som medlem i klubben uden egentlig at ønske at bruge denne.
Freelandere er oprindelig bygget til at imødekomme et markedssediment for "urbane offroadere" , dvs. andet formål end at køre i terræn - og Freelanderen markedsføres også som dette. At den samtidig er en god offroader er nok en i de fleste tilfælde ubenyttet sidegevinst for ejerne. Freelanderen skiftes derfor formentlig ud med en anden biltype efter 3 år - i forbindelse med den normale model sapning (prøve nogen andet). De Freelandere vi ser i klubben som aktive er normalt brugte biler købt af personer som ønsker en Land Rover og som vil bruge den i sammenhæng med andre Land Rover ejers aktiviteter. Disse Freelandere er ikke mange i antal og derfor synes de heller ikke ved træf og andre aktiviteter. Hvis der evt. skulle laves noget specielt i forbindelse med Freelanderen kunne det feks. være at udnytte dens potentiale som rallybil, hvilket selv producenten har luftet som en nærliggende mulighed. Jeg føler ikke at klubben skal ændre på nuværende aktiviteter målrettet eksisterende medlemmers interesser på grund af et tillæg til produktsortimentet fra producentens side, men derimod at brugere af nyere modeller som ønsker at deltage i klubbens regi bør være med til aktivt at forme nye aktiviteter tilrettet de nye produkter. Det som er kendetegnet ved de fleste af os er på bundlinien, at vi føler at det er noget specielt at eje og bruge et produkt fra Land Rover, men vores brug af dette er forskelligt ligesom vi personligt er forskellige i valg af fritidsinteresser og den vægtning der er imellem dem.

hils'ner

Svend

V8 fordi der er skub i skøjten
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "blinklys"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.